Hvorfor gå i Psykoterapi?

Hvorfor gå i psykoterapi?

Psykoterapien tilbyder et sikkert rum, et privat og personligt fristed, hvor du kan lægge dine følelser og tanker frem til refleksion, så nye indstillinger og tillid til dine egne muligheder kan vokse, og livet kan leves mere helt og kreativt.

Selv om du har en god familie og venner du kan tale med, er det ofte lettere at tale med en, der står helt udenfor, og som ikke personligt er involveret i dine problemer.

Psykoterapi er en mulighed når vi oplever udfordringer i alle livets aspekter. Nogle udfordringer har aktuel karakter, for eksempel dødsfald, afskedigelse, et stressende job eller sygdom, mens andre skyldes problemer i opvæksten og usunde familiemønstre.

Psykoterapi er også at udforske sig selv - en forandringsmulighed og en vejviser til et mere helt og kreativt, dynamisk liv.

To væsentlige forhold ved et vellykket psykoterapeutisk forløb:

1. Du skal føle dig tryg ved din psykoterapeut.

Stol på dine fornemmelser.

I et psykoterapeutisk forløb kan du i en periode blive meget afhængig af din psykoterapeuts støtte og nærvær. Derfor er det vigtigt at du føler dig tryg ved psykoterapeutens kompetence.

Psykoterapeuten skal være et menneske der kan leve op til den tillid du viser.

2. Du skal ville en forandring i dit liv. Uden et stort mål af vilje til at være ærligt og åbent til stede i psykoterapien, kan forandring ikke ske.

Psykoterapeutens opgave er at hjælpe til at skabe et rum hvor forandringen kan ske.

Arbejdet er du nødt til at gøre selv, men psykoterapeuten støtter dig i dit arbejde.

HumanContact

Jeg er stresset – altså er jeg

STRESS

Vi er bange for at vælge og bange for konsekvenserne af vores valg. I stedet for at vælge tilpasser vi os, og så mister vi troen på os selv og styrken til at sætte grænser. Det gør vi bl.a. fordi vi er bange for at blive afvist,  for ikke at slå til, for at skuffe og såre.  Stress fortæller os at det er tid til at stoppe op, se frygten i øjnene, stille spørgsmål til vores liv, til vores måde at være sammen på og til vores mål i livet. Vi må stoppe op for at genfinde livsmodet og sige ja til os selv.


Dette er en invitation til at være nysgerrig, til at mærke efter og til at tage stress personligt.

Jeg er bange (altså er jeg)
For at stikke næsen for langt frem, for at tage plads og stå frem, for at skille mig ud. Bange for at vælge mig selv. Bange for at blive genkendt og for at være for meget. Bange for at være middelmådig og bange for at være noget særligt. Bange for smerte, lidelse og død. For skilsmisse og ensomhed. Bange for at miste kontrollen, for at blive vred, såret, jaloux og misundelig. Bange for at miste min familie, mit job og mig selv. Bange for fiasko. For afvisning og udstødelse. Bange for at leve.

Jeg længes
Efter en sort Harley Davidson. Sommer på landevejen, luft, vind, mark og skov. Jeg længes efter styrke, kraft og frihed. Efter et svensk træhus, at komme ud af byen, at have plads, fred og ro, at sidde på verandaen med bog og kaffe. Efter bifald og succes, efter økonomisk overskud og åbne muligheder. Efter ferier og eventyr, at slappe af og være sammen. Efter at være i god form, at være frisk om morgenen og have mod på dagens udfordringer. Efter at være tilfreds med mit liv.

Jeg burde
Være et bedre menneske, en bedre mand og en bedre far. Være mere ansvarlig. Have mere indflydelse. Have mere integritet. Være mere organiseret. Have større overblik. Tjene flere penge og spare op. Have flere venner. Være mere maskulin, være stærkere, mere uafhængig, mere modig. Vide mere om alt muligt; politik, EU, verden, kunst, mad, vin og øl. Burde være bedre til kvinder, have rejst mere, dykket mere, kørt i flere og hurtigere biler.

Jeg mærker
Synsforstyrrelser, hjertebanken, følelsesløshed i den ene arm, prikken i hænderne. Hovedpine, måske migræne. Der skal være mørkt og helt stille indtil søvnen og freden indfinder sig. En dag er det måske mere end migræne, måske en besvimelse, måske en blodprop og så vil søvnen og freden blive ultimativ og meget dyb.
Hvorfor mærker jeg ikke hvad jeg har lyst til, så jeg kan sige ja og nej i tide? Og undgå hovedpiner, migræner, og raserianfald.

Jeg kæmper
Med at blive bedre til at være bange, at mærke at jeg er bange, så jeg kan vælge fra, tage mig selv mere alvorligt, sige nej til opgaver og invitationer, og få mere og bedre tid til mig selv. Men jeg har lært at jeg ikke må være bange. At det er skvattet at være bange. At jeg skal tage mig sammen. Når jeg tør være bange, kan følelsen fortælle mig at jeg siger ja fordi jeg ikke vil gøre nogen kede af det, fordi de skal synes om mig, fordi jeg har brug for anerkendelse, accept og venskab. Hvis jeg tør føle mig afvist og ensom, være bange og ked af det, blive vred over for  min leder, kollegaer, min elskede og mine børn, så tør jeg måske også risikere et nej til andre og et ja til mig selv.

At bryde sammen
Sige ja til ansvarsløshed, dårlig organisering og ledelse, fortravlede hverdage, masser af ambitioner og tårnhøje krav til os selv og hinanden. Ja til at bryde sammen, til smerten, afsavnet, menings- og magtesløsheden. Hvis vi alle bryder sammen en eller flere gange i vores liv, vil vi få øjnene op for det som virkelig betyder noget. Altså livet i sig selv, det vi ser, mærker, føler og tænker lige nu. Så vågner vi op, bliver mere levende og nærværende og tager os mere af os selv og hinanden. Vi vil tage livet og døden mere alvorligt. Vi vil opdage at vi har et valg og vi vil vælge at leve.

At være nysgerrig
At være mere nysgerrig, fordomsfri, engageret og involveret. At gå på opdagelse, lære nyt, lade sig påvirke, imponere, skræmme, tiltrække. At glemme sig selv, overgive sig, hengive sig og lade sig leve. At overgive sig til smerten og sorgen, til lidelse og modstand. At sige ja til hele livet. Lad os starte med at acceptere det, og nysgerrigt opleve hvad der så sker.

At tage ansvar
Tænk at elske det, der er, hverdagen, livet. Uden betingelser, forventninger, krav og fordomme. At tage det fulde ansvar for sit liv, ikke for hvad livet byder os, men for hvordan vi forholder os til det vi møder. Det som vi føler, tænker og mærker har vi indflydelse på.
Der er så meget kraft og saft, så meget glæde, kærlighed, fred, ro og harmoni, som vi ikke kommer i nærheden af fordi vi lader vaner og rutiner  styre vores hverdag.
Med en uge tilbage at leve i ville vi prioritere anderledes, - vi ville elske mere.

At håndtere stress
Det er vaner der skal ændres, tankemønstre og overbevisninger, indstillinger til os selv og vore omgivelser. Erfaringer viser at dens slags holdningsbearbejdelse bedst lykkes med hjælp fra andre. Det er derfor firmaer ansætter konsulenter og individer søger coaching eller psykoterapi.
På den ene side er det enkle opskrifter som 10 gode råd osv., og på den anden side er det tålmodighed, beslutsomhed og ikke mindst kærlighed.
På den måde kan der udarbejdes og anvises handleplaner, der kan følges op og justeres og der gives støtte og opmærksomhed på en proces der ellers risikerer at blive fortrængt af de selv samme grunde der forårsager stress.

At bryde et mønster og etablere et nyt og mere hensigtsmæssigt er ofte en længerevarende proces, det tager tid og koster penge. Men i forhold til hvad stress koster os som samfund og individer, så er det en udgift der tjener sig hjem.

http://www.humancontact.dk

Et par tanker om 'hjælp'

Jeg tror, at noget af det store og smukke her i livet er at forpligte os. 

Når vi er til stede, når vi er nærværende og tager livet på os, så er der tale om en indre forpligtelse, der er med til at gøre livet meningsfuldt. 

Jeg er ikke i tvivl om, at mennesker, der tilbyder andre deres hjælp, også inviterer sig selv ind i livet på en større, smukkere og mere sand måde.

http://www.humancontact.dk

Your heart and my heart

"Your heart and my heart are very, very old friends". Sådan skrev Hafiz, en persisk poet og mystiker der levede i 1400 tallet. 

Billedet lå på Google + og jeg tænker at jeg godt må dele det her:


Da jeg læste det var det ligesom noget åbnede sig inde i mig. Som om noget lettede og blev sat frit. Det handler om skyld og skam. Knugende, nagende fornemmelser af at være forkert. Ikke at kunne være den jeg allerhelst gerne vil være, og ikke være den som jeg tror andre gerne vil have jeg skal være.
Hvis dit og mit hjerte er meget, meget gamle venner? Jamen så er vi her med den kærlige mission at gro og udvikle os. Så er du ikke min fjende og kritiker og jeg er ikke din. Så er jeg din hjælper og støtte som du er min.
Så er vi her alene for at forstå og øge bevidstheden om selve skabelsens mysterie.

That's what this storm's all about!

“And once the storm is over, you won’t remember how you made it through, how you managed to survive. You won’t even be sure, whether the storm is really over. But one thing is certain. When you come out of the storm, you won’t be the same person who walked in. That’s what this storm’s all about.”
― Haruki Murakami

The feminine principle within a man

Inspiration fra "We" af Robert A. Johnson:

Baubo

'The feminine principle within a man is above all a principle of relatedness: She personifies a man's capacity to relate to his own inner self, to the interior realm of his own psyche and to the unconscious. When a man drinks of the love potion, it is anima, his soul that he sees superimposed on a woman.

"The projection can only be dissolved when the son sees that in the realm of his psyche there is an imago....of the daughter, the sister, the beloved, the heavenly goddess, and chthonic Baudo. Every mother and every beloved is forced to become the carrier and embodiment of this omnipresent and ageless image, which corresponds to the deepest reality in a man. It belongs to him, this perilous image of Woman; she stands for the loyalty which in the interests of life he must sometimes forgo; she is the much needed compensation for the risks, struggle, sacrifices, that all end in disappointment; she is the solace for all the bitterness of life. And, at the same time she is the great illusionist, the seductress, who draws him into life with her Maya - and not only into life's reasonable and useful aspects, but into its frightful paradoxes and ambivalences where good and evil, succes and ruin, hope and despair, counterbalance each other. Because she is his greatest danger she demands from a man his greatest, and if he has it in him she will receive it.
This image i "My Lady Soul"
(Jung, Aion, par. 24)

God ferie

Human Contact

Et nøgent, jomfrueligt øjeblik

Der inde fra hvor tiden går

Solen er ved at gå ned. Det er lidt køligt. En fantastisk rhododendron er ved at eksplodere i sin udfoldelse og store brombasser summer lystigt omkring de fyldige blomster.
En lille flagermus hvæser da jeg flytter den fra dørkarmen og sender den ind under terrassen i håb om at den finder vej til sikkerhed. Hvad skal man mon stille op med sådan en lille fyr?
Jeg sætter mig under min parasol i ly fra duggen, lader blikket søge mod egetræet der står så kraftfuldt og mættet af grøn. Jeg lader rhododendron, egetræ og aftenens kølige stilhed være små døre der åbner ind til mig selv.
Et nøgent, jomfrueligt øjeblik inviterer til kontakt. Et øjeblik der folder sig ud. Et nærvær fra mit indre. Fra det indre dyb som kreativiteten udspringer fra. Fra orkanens øje. Der inde fra hvor tiden går. Hvor tiden udvider sig og bevæger mig. Derinde fra hvor livet skabes, hvor bevidsthed opstår. Derinde hvor sanser møder krop. 
Kraft, Fred og Nærvær.
Et øjeblik. Et liv. En begyndelse og en slutning. Igen. Et nært og stille øjeblik hvor glæden ved at være fylder. Hvor min hud, mine nervetråde og mine celler åbner sig. Det skaber plads. Indeni bliver der plads og bevidsthed folder sig ud. Bevidsthed som kærlighed der skaber opmærksomhed og anerkender de mindste dele af mig og fylder mig ud. 
Af liv. Af nærvær. Af taknemmelighed. 
Med plads og rum følger der frihed. 
Frihed til et møde med mig selv, som den jeg er, her og nu. På godt og ondt. Uden dom eller afvisning.
Et øjeblik af liv, mening og fylde.
Det er her at alting betyder noget, også selv om det ikke er noget. Det er her hvor det jeg gør er den jeg er. Og omvendt.
Det er sandheden i at elske den jeg er fordi jeg elsker det jeg gør. Og omvendt.
Og kærligheden som bevidsthed der ikke dømmer, blot rummer. Bevidsthed der anerkender, ser og møder og lader sig møde.
Øjeblikkets ro og dybe fred. I midten af tankers mylder, følelsers magt og kropslige bevægelser.
Herinde i midten af livet selv, hvor livet opleves så smukt, så stærkt, så sanseligt.
Her udvider jeg mig, her bevæges og forandres jeg. For en stund, for endnu et øjeblik efter at vende tilbage til mit gode gamle jeg.
Beriget af et møde med livet. Mit liv. Et møde med mig selv.

HumanContact

Jeg tænker altså er jeg

.... tænker jeg for meget?

Jeg kan godt lide at tænke, jeg kan lide mit hoved, min hjerne og hele det virvar af liv der bokser, glimter og sprudler inde i knolden på mig.
Jeg kan også godt lide min krop og alt det liv jeg kan mærke og føle i min krop.

Og lige der der gjorde jeg det!!!
Jeg gjorde min hoved og min krop til to forskellige størrelser.
Kender du det?
At få at vide at du er alt for meget i dit hoved? At du tænker for meget og at det ville være godt om du kunne slappe lidt af fra alle de tanker?

Jeg forstår det godt. At vi lever i en kultur hvor det at tænke og regne det hele ud har taget over og er blevet alt for styrende. At det vi mærker og føler kommer i anden række når der skal måles og vejes. Vores tanker, de tanker vi kan formulere, vores sprog, den måde vores tanker bliver til ord som beskriver livet. Det er de tanker der gør os magtfulde.
Med ord beskriver vi virkelighed. Før ord var der tanker.

Tilbage til tanke, følelse og krop. Det hænger sammen. Det er så vidunderligt og fantastisk at det hænger sammen. Det skaber øjeblikke af nærvær, kontakt og glæde når tanke, krop og følelse er et. Det gør det når jeg er alene, og det gør det når jeg er sammen med andre. Nogen gange er det bare meget sværere sammen med andre. Når jeg er sammen med andre kan jeg tage mig selv i at det er det jeg tænker der kommer til at styre samværet. At det jeg mærker og føler bliver trængt i baggrunden. Kender du også det?

At være for meget i sit hoved og for lidt i sin krop!
Det er noget jeg tillægger betydning i mit liv, men hvem er det egentlig der er for meget eller for lidt i sin krop eller sit hoved? Er jeg mere mig når jeg er i min krop og mindre mig når jeg er i mit hoved? Er det en forskel i kvaliteten af liv?

Det hele hænger sammen, men alligevel fremhæver vi det ene for det andet? Hvad er det?

Væren, nærvær, intime øjeblikke. For sig selv, med andre. Måske er der noget inden i mig der kan 'falde i sync', så jeg bliver mere hel, mere mig. Og måske kan krop og hjerne 'falde ud af sync' og så føler jeg mig spaltet og ikke helt mig selv?
Noget sætter sig i kroppen og noget husker vi med hovedet. Minder, chock, traumer, succes, sejre, drømme og smerte. Alt sammen sidder i os. Og det skaber på forunderlig vis, eller også er det helt logisk, brud på linjen. Signalforstyrrelser mellem krop og tanke. Og vi føler os ikke helt hjemme i os selv.

Yoga, mindfulness, chi gong, aikido, meditation, tai chi er måder at skabe sammenhæng på.

At vi sætter tempoet ned, sidder stille lidt, går lidt langsommere. Det hjælper krop og hjerne tilbage i 'sync'.

Jeg tænker for meget - altså er jeg for meget? Er det det 'for meget væren' der skaber pres i form af hovedpine, bekymringer og stress?


Et billede er en god ting, så her er min udsprungne Rhododendron i al sin skønhed og generøsitet:

Kærlighed er også smerten ved at vokse og udvikle sig

Kærlighed
(Uddrag fra mit kapitel om parterapi i bogen 'Trædesten - fortællinger om ID-Psykoterapi')

Kærlighed er en oplevelse, et nærvær, en proces båret af sanser, følelser og tanker. 
Når kærlighed er en oplevelse der vibrerer i hver en celle, i alle organer, muskler og nervetråde, når dine fingre og krop mærker og sanser kærlighed, når hjertet føler og oplever kærlighed, når hjernen med ord beskriver hjertets oplevelse – så elsker du!
Kærlighed er også smerten ved at vokse og udvikle sig. Når vores hjerte udvider sig og vores evne til at elske vokser, så kræver det mere plads end det selvbillede vi lever med og opholder os i. Vores psykiske og fysiske selvbillede ændrer sig, det sprækker og åbner sig, og det må vi tillade. 
Som Leonard Cohen synger i Anthem: ”There is a Crack in everything, that’s where the light gets in”. 
For at vokse og udvikle os må vi møde de blokeringer og den historie der knytter sig til vores tilbageholdenhed, til vores mindreværd og vores fastlåste selvbilleder. Det kan gøre ondt. Det er en smerte, vi hver især må vokse og blive modne til at forstå og til at bære. Og den smerte må vi vælge at tage på os, som et vilkår ved at udvikle os. 
Vi tager smerten på os som en del af livet, for at øge vores bevidsthed og for at styrke vores kapacitet til at rumme al den lidenskab, omsorg og kærlighed som bor i os. 
Det liv og det nærvær som vi dybest set aldrig har mistet, men som vi har kapslet inde og undertrykt for at passe ind, for at overleve.

Her kan læse mere om bogen 'Trædesten - fortællinger om ID-Psykoterapi'

Hvordan kunne jeg falde for ham?

"Hvad i alverden sker der for mig?"

"Jeg er åben, udviklet, intelligent - og så falder jeg for sådan en mand?"
Jeg har fået lov til at dele denne kvindes forundring og nysgerrighed. Hun har arbejdet med sig selv i mange år, er kærlig, hensynsfuld og forstående.
Hun har stor værdi i hendes omgangskreds og de mennesker hun er i berøring med. Som empatisk, intelligent, selvansvarlig og forandringsvillig. Hun formår så også at falde for en mand der i den grad sætter hendes tvivl og selvværd på prøve. Han er en flot fyr, sympatisk, maskulin og veltalende. Han er også manipulerende, svigefuld, hånende og grov. Han får ikke bare hende, men også andre af hans kærester før hende til at gøre ting de ellers ville have tænkt var forkastelige. Ømhed og hårdhed i samme person. Drama, konflikt og forsoning. Svær at holde ud og svær at forlade. Politi, på kant med loven, skam og skyld.
"Min fornuft siger løb, men hjertet siger bliv" skriver hun, og så spørger hun: "Hvordan ser det ud? Udefra? Det er så svært at stå i, så svært at finde op og ned på. Hvad er rigtigt og forkert?"

Der er så mange parforhold hvor noget lignende foregår. Måske ikke helt så dramatisk og også hvor det er omvendt, altså hvor det er manden der stiller de samme spørgsmål.
Jeg har ingen forkromede svar eller løsninger på spørgsmålet "hvorfor". Det ville være stik i mod min dybeste overbevisning om at vi alle har vores helt egne grunde til at søge de udfordringer i livet vi har brug for. Men når det er sagt så kan vi også trække nogle generelle streger på landkortet. Som viser lidt om hvilken retning vi måske vil bevæge os i, for at blive klogere på hvem vi er. For at blive klogere på hvad kærlighed er. Og for at brænde hul i nogle af de overbevisninger om os selv som skaber stagnation og stivsind.
Det kunne helt sikkert også være mig der faldt for en sådan person. Kunne det også være dig?
Vores personligheder er så finurlige. De opdeler alting i rigtigt og forkert, i smukt og grimt, godt og skidt. Så når noget er smukt vil vi lede efter det grimme. Når noget er grimt vil vi søge det smukke. Og så videre. Det er godt at vide. Det er godt at undersøge. At vi hele tiden vurderer og deler verden om i poler, i modsætninger.
Det er måske også sådan vi nødvendigvis må udvikle os i retning af et mere åbent og frit selv, med mindre vurdering og dømning. At vi må møde det 'polære', altså det vi udstøder og afviser hos os selv. Alt det vi synes er forkert, grimt og skidt. Men også det kærlige, smukke og ekstatiske vi heller ikke tør rumme i os selv.

På min hjemmeside har jeg dette citat af Rainer Maria Rilke: "Måske er det sådan, at alt, hvad der er forfærdeligt, i sit inderste væsen har brug for vores kærlighed"
Hvad nu hvis vi ubevidst søger det forfærdelige fordi noget kærligt i os gerne vil hele det? Det forfærdelige i os selv, såvel som det forfærdelige i andre?

C.G. Jung har beskrevet det i vores personlighed som han kalder for 'skyggen', (det vi ikke vil stå ved i os selv). Det er en anden god måde at undersøge hvad det er der ubevidst tiltrækker os hos et andet menneske. Det i os som ikke vi ikke er bevidste om, som vi fornægter eller afviser. Som vi har haft oplevelser med i vores liv, men som vi ikke bryder os om at genopleve og derfor forsøger at fortrænge. 

Jeg ved godt at dette lille indlæg ikke til fulde besvarer eller forklarer den intelligente kvindes fascination og tiltrækning af en manipulerende og 'farlig' mand. Men det er bestemt i den retning jeg ville gå hvis jeg skulle hjælpe hende på vej mod en større bevidsthed. Og det er den vej jeg selv søger at følge.

HumanContact

Det levende parforhold

Et kæresteforhold i udvikling - i kærlighed og smerte

Et kærlighedsforhold er også op ad bakke. Kærlighedsforhold går i stykker, vi afviser og bliver afvist. Vi mister gnisten og gejsten. Vi mister strømmen på batterierne, så der ikke længere er plus og minus, mand og kvinde, ingen seksualitet, nysgerrighed og eventyr.
Forhold dør og nye opstår.
Som psykoterapeut møder jeg forhold i krise og forhold der vil styrke sig til kriserne. Jeg møder også individer hvis forhold ikke er lykkedes, eller som længes efter at være i et forhold.
Jeg møder længsler, smerte, jalousi og afvisning. Jeg møder længsler og drømme, håb og vilje til forandring.

Herunder har jeg samlet nogle citater som jeg sætter stor pris på og som for mig beskriver noget essentielt ved 'kunsten at elske'.
Måske kan citaterne inspirere dig til at læse mere, men de kan måske også give dig et lille pift i retning af mere mod til forandring, proces, konflikt og eventyr.

R.M. Rilke:
”Enhver, der elsker, må prøve at opføre sig, som om det er et vigtigt stykke arbejde: Han må være meget alene, han må gå ind i sig selv og samle sig og holde fast i sig selv; han må arbejde; han må blive noget i sig selv! For tro mig, jo mere man er, des rigere er alt, hvad man oplever”

John Welwood:
”Har du elsket? Har du mistet? Kender du kærlighedens smerte? Har du prøvet at gå i stykker, så du troede, at du aldrig nogen sinde blev hel igen? Godt. Så er dit hjerte bristet, ”bristet åbent” og dermed åbent for at vokse”

Hegel:
Kærlighed er en bevægelse, ikke en tilstand.
Kærlighed er ikke en ting vi kan kontrollere, kærlighed er noget vi åbner os for, en proces vi befinder os i sammen med den anden.
Kærlighed er ”flydende”.
Kærligheden er fri, kærlighed repræsenterer et udtryk fra vores værensgrundlag.

Anne-Lise Løvlie Schibbye:
”Den helt afgørende pointe er at parterne i en relation lever i en proces med nødvendige modsætninger, konflikter og brydninger. Selvafgrænsning- / selvrefleksivitet indebærer således kontinuerligt psykisk ”relationsarbejde”. Inden for denne forståelsesramme er ”det sunde menneske” et individ der ikke er fastlåst, stivnet i sin afgrænsning eller i sine relationer, men som, for nu at sige det med Hegel, er i stand til at ”ophæve sig selv” i et liv der er foranderligt. Det vil sige at kunne både slippe og genvinde sine grænser samt overblikket over sit eget selv og den anden.” (”Relationer – et dialektisk perspektiv” s109).

A.H. Almaas:
There are many different kinds of love. One is an aspect of love which has a melting quality, which we call merging love. It has to do with the loss of boundaries between you and your environment; you experience merging with your environment. Your boundaries melt away, and you have no shields around you. You experience yourself as a delicateness, an exquisiteness that does not feel itself separate from anything else. This experience brings about a sense of contentment, and a deeper letting go, a deeper satisfaction. It feels like you are your own nourishment, and actually that you and the nourishment are the same. This is the kind of love people want when they desire closeness or oneness with someone else. (Diamond Heart Book 2, p 160-161)

Den søde pige, kvinden og hendes mand

Bevidsthed er kærlighed

Har jeg ikke været sød i dag? Med frygt og sorg i stemmen stiller den lille pige spørgsmålet til sin mor og far. Far og mor har ryddet op og sidder nu i stuen efter at gæsterne er gået.
"Du kan bare ikke lære det, kan du!!!" Fars hånende stemme brænder dybt ind i hjertet. Nu begynder det igen. "Hvor tit skal jeg sige til dig, at…." og "Er det helt umuligt for dig at forstå….". "Når du ikke kan forstå det jeg siger til dig, så må du jo føle det". "Du må jo være dum"!
Den lille pige vidste sådan set godt at det ville komme. Men det er bedre at få det sagt og overstået end at gå og vente på det. Og hun ved også godt at det ofte ender med en ophovnet kind og et aftryk af fars fingre i ansigtet. Han slår hårdt! Og tit!

At sådan en opvækst sætter sig i den nu voksne kvinde, er med til at danne hendes personlighed og får afgørende betydning for den måde hun møder verden på er der efterhånden en udbredt forståelse for. 

Når kvinden så sætter sig i den ene stol i min praksis og hendes mand i den anden. Som to voksne der elsker hinanden, men er faret vild i skænderier, beskyldninger, skuffelser og smerte. Så starter et udredningsarbejde af ønsker og drømme, længsler og håb på den ene side, og af svigt, afvisninger, magtesløshed og opgivelse på den ande. 

Vores personlighed opererer med rigtig og forkert, godt og skidt, smukt og grimt, kærlighed og afvisning, så det er naturligt at det er der vi starter. Det er også klart at når vi opdeler verden på den måde, så er det lidt af en udfordring at undersøge sin partners vrede, sorg og afmagt. Det er jo forkert eller rigtigt. 

Det er rigtigt at kvinden har den oplevelse med sig i bagagen og at den har betydning for hendes måde at møde hendes mand på. Især når bølgerne går højt, men også når de bare stiger lidt i intensitet. Hendes forsvarssystem begynder at blinke. Hun har meget dårlige erfaringer med at blive mødt på hendes gode intentioner. Hun har dårlige erfaringer med at være god nok og med at være en der elskes for den hun er. Hun tvivler dybest set på at hun er værd at elske.

At være manden i hendes liv er svært og en udfordring han ind i mellem er ved at give op over for. Han må vide at han har nøglen til at hjælpe sin kvinde i kontakt med at hun er 'elske værdig'. Og han må vide at det kræver tålmodighed, accept og mod til at stå ved sig selv. Hele vejen.
Hvis ikke han er ærlig og autentisk kan hun jo ikke tro på ham. Hvis han giver op og trækker sig, bekræfter han at hun ikke er indsatsen værd. Hvis han afviser og kritiserer bekræfter han hendes indre selvafvisning.
Han har sin historie, men det må blive en anden gang. Han har jo ikke 'helt tilfældigt' valgt sin kvinde.

Den søde pige bliver til en sød kvinde, hun gør sig umage med at gøre andre og sin mand tilfreds. Hun ofrer sig og er på forkant med at hun bliver straffet fordi det ikke er godt nok.

Men hun stråler ikke, hun lyser ikke. Og hun kritiserer i det skjulte. Hendes længsel fylder og bliver til uudtalte forventninger og krav.

Hendes mand oplever ikke at han kan gøre hende tilfreds. Alt det praktiske er ok, men der er en dødhed i mellem dem, et fravær af liv, nysgerrighed og glæde. Ingen intimitet og lyst til hinanden fysisk.

De bliver fanget i rigtig/forkert! Hver for sig og sammen. Dømninger og afvisninger går både ind mod dem selv og ud mod den anden. 

Det er ham der kontakter mig. Og det bliver et langt forløb. Med dyb afmagt og fortvivlelse. Men også med rørende øjeblikke af møder der forvandler. Måske ikke hele forholdet, men i hvertfald øjeblikket. Og øjeblik for øjeblik.

Jeg mærker frustrationen, afmagten og fortvivlelsen. Har jeg hvad der skal til? Kan jeg rumme så stor smerte? Formår jeg at holde lygten længe nok til at nye indsigter, forståelse og bevidsthed kan melde sig?

Men det hele løsner når engagementet, viljen og kærligheden er stærkest. Når parret tålmodigt og vedholdende vender tilbage igen og igen. Får løst den ene knude efter den anden. Og lader nogle være uløste, men ikke glemte.
De lykkes ikke med at det er hende der skal ændre sig, de lykkes fordi de begge tager ansvar for at ændre noget hos sig selv. Og de lærer og udvikler sig hver for sig - til gavn for deres fælles kærlighed.

Det kræver en stor indsats at holde liv i kærligheden. At udtrykke den i hverdagen. Tålmodigt og vedholdende. Og ind i mellem kræver det at livet får lov til at forstyrre og øge forståelse og bevidsthed om hvad det er der foregår. At nogen eller nogen får lov til at stille spørgsmål.

Bevidsthed er kærlighed.

HumanContact

Elskere - Healere - Kunstnere

"Flere af os er stadig ved at finde os selv"

I dag faldt jeg over denne lille bevægende tekst. Hvor er den dog livsbekræftende og motiverende. 

Der er ikke så meget mere at sige - er der?

"…We do not become healers… 

We came as healers…We are… 

Some of us are still catching up to what we are...

We do not become storytellers... 

We came as carriers of the stories… 

We and our ancestors actually lived… We are… 

Some of us are still catching up to what we are...

We do not become artists…We came as artists…We are... 

Some of us are still catching up to what we are...

We do not become writers..dancers..musicians… helpers.. peacemakers…We came as such…We are… 

Some of us are still catching up to what we are…

We do not learn to love in this sense…

We came as Love…We are Love…

Some of us are still catching up to who we truly are..."

~ Clarissa Pinkola Estes

HumanContact

Kærlighedsbæltet

Kærlighedsbæltet

Jeg kender en lille dreng på 5, Birger, som var blevet godt og grundigt kapret af utilfredshed. Jeg ved ikke hvad det handlede om. Brormand fandt det underholdende at pirke til utilfredsheden.
Så blev der delt lidt modbydeligheder og et par slag de to brødre i mellem. Og mor trådte til og skilte sine drenge ad. 

Meget kort tid efter dukkede den før så utilfredse Birger op med et helt forandret humør og delte kys ud. Til mor, til bror og et til mig. Og synes også at han selv kunne have brug for et kys fra hver af os. Noget af en forandring. 
"Sikke et dejligt humør du er i nu, hvordan kan det være?" spurgte hans glade mor. Og så pegede drengen på et guldbælte han havde taget om livet og sagde: "Jeg har taget kærlighedsbæltet på".

Uden at lægge alt for meget i det, så er det et dejligt eksempel på hvordan vi kan ændre en ubehagelig følelsesmæssig tilstand ved at gøre noget andet end vi plejer. En måde at finde tilbage til fællesskabet. Som voksne har vi også adgang til magisk tænkning og det kan være en redning i pressede situationer at forestille sig blå himmel, skinnende sol og vilde heste på sletterne.
Vi kan også tage andre beslutninger, som at tømme vores lunger for gammel inficeret luft og fylde dem med ny frisk og livgivende kraft. Vi kan gå en lille tur,  sætte noget god musik på, vi kan hoppe op og ned i 2 minutter eller slå os selv i hovedet med en grydeske.

Det dejlige her er at registrere hvordan en lille dreng på 5 finder en vej til at ændre sin egentilstand på. Løsningen med 'Kærlighedsbæltet' satte ham i stand til at komme tilbage til middagsbordet og deltage i resten af måltidet sammen med os andre. Og han havde selv fundet en vej. 

Som vi bliver ældre finder vi vores veje til en god, acceptabel eller genkendelig egentilstand på forskellige måder. 
Helst vil vi elskes, i mangel af bedre accepteres og endelig vil vi hellere frygtes og hades end vi vil opleve det værst tænkelige - at blive ignoreret.
At vi søger kærlighed og finder kreative veje er Birgers kærlighedsbælte et godt eksempel på.

Måske har vi alle et 'kærlighedsbælte', et redskab eller en indstilling der skaber de bedste betingelser for at blive elsket og holdt af? Et bælte der virker efter hensigten eller et bælte der trænger til at blive justeret og efterset?

Jeg er gavmild med min tid - jeg spilder den

Nej, nu må du tage dig sammen! Det er simpelthen ikke godt nok! Du spilder både din og min tid!

Jeg tror jeg har sådan en indre 'overdommer', der sidder oppe i min hjerne i et kontroltårn og overvåger mine tanker og handlinger. I mere paranoide øjeblikke tror jeg det er Gud der holder øje med mig. Men for det meste er jeg bare opmærksom på at jeg holder øje med mig selv. 
Og at den måde jeg holder øje på ikke er særlig venlig og anerkendende. Men snarere dømmende og irettesættende. Ja nogen gange decideret modbydelig.

Jeg sad i lang tid og kiggede ud af vinduet, ud på græsset, træerne og haven. Der var sådan en dejlig forårsstemning i luften. Temperaturen var steget fra minus til plus, sneen ved at forsvinde og rådyret lå bare og døsede.

Og så var 'overdommeren' der. Han tordnede fra tårnet: Du spilder din tid! 
Jeg fik dårlig samvittighed, for det er jo rigtigt. Jeg skal igang! Jeg skal kigge på hjemmeside, jeg skal gøre rent, jeg skal ordne regnskab, jeg skal…….

Så blev der stille lidt, og i stilheden kom spørgsmålet:

Hvad nu hvis? Hvad nu hvis det er helt omvendt! 
At det er generøst at spilde tiden? At jeg kan være gavmild med min tid? Og bare spilde den!

Skulle jeg i virkeligheden bruge mere af min tid på at spilde den. Bare lade tiden gå, uden at gå nogle særlige steder hen.

Er det generøst at spilde sit liv?

Det var så befriende lige at vende det hele lidt på hovedet. (Ikke for 'overdommeren')

Du ved den der dejlige varme indre oplevelse af at have tid nok, at sidde i en dyb afslappet tilstand uden at skulle nogen steder hen. Kigge på haven, rådyret, græsset. Bare spilde tiden.

I skolen blev vi taget i at 'dagdrømme' når vi sad og stirrede ud af vinduet. Og det var ikke ok i min skole.

Jeg har så travlt med at skabe mening, finde mening, undersøge mening at det sgu bliver anstrengende til tider.
Og hvis jeg så skal sidde stille lidt, så skal det helst være til noget god musik, med en god bog, en god ven, min kæreste, altså med nogen eller noget.

Eller også skal jeg sætte mig bevidst og meditere. Jeg må i hvert fald ikke spilde tiden.

Så lige nu sidder jeg bare her og spilder tiden - spilder mit liv!

Forstår du?

Teori og Praksis

Teori er når man ved alt - men intet fungerer
Praksis er når alt fungerer - men ingen ved hvorfor
Hos mig er teori og praksis forenet -
intet fungerer, og jeg aner ikke hvorfor

Gør du en forskel?

Gør du en forskel?

Du står op om morgenen, vasker dig, børster tænder og ordner dig så du bedst muligt kommer til at ligne dig selv. Så spiser du morgenmad og drager ud i verden. 

For at gøre en forskel?

Nogen skal i børnehave eller skole, det er børn der har voksne til at hjælpe sig. Hjælpe dem til at ligne sig selv inden de drager afsted.

Så er der alle dem der er voksne, som måske uddanner sig og går i skole eller som går på arbejde. De forsøger også at ligne sig selv bedst muligt inden de tager afsted for at gøre en forskel.

Gøre en forskel? Hvad er det nu lige det er for en størrelse?

Jeg tager på arbejde for at tjene penge til min husleje, for at få mad på bordet, råd til at rejse lidt, gå ud og spise og for at have penge til at have det lidt sjovt. Sådan er det vel! Er det ikke?
Jeg gør mig umage for at ligne mig selv inden jeg tager afsted for at gøre en forskel for mig selv. Så jeg kan forsørge mig og min familie og har lidt ekstra til noget sjovt.

Det kan jeg være mere eller mindre god til. Jeg kan være god til at få mig til at ligne mig selv, så jeg har en god fornemmelse af mig inden jeg drager af sted om morgenen. Jeg kan gøre mit job på en måde så jeg bliver anerkendt og respekteret og sikre mig en god levestandard og et stort overskud til at have det rigtig godt. 
Det er helt sikkert at gøre en forskel. Hvis ikke jeg gjorde forskellen, så ville jeg ikke ligne mig selv, jeg ville ikke have en god fornemmelse af mig og jeg ville heller ikke blive anerkendt og respekteret, ligesom jeg ville savne overskud og glæde.
Jeg har gjort en forskel når jeg lægger mig til at sove om aftenen med en følelse af tilfredshed. Jeg har gjort en forskel ved at gøre det godt.

Den måde at gøre en forskel på er af helt afgørende betydning for livsglæde og livsmening. Det er noget fundamentalt menneskeligt og noget som rigtig mange mennesker i verden, også her i Danmark, ikke formår eller har adgang til.

Og hvis vi formår at gøre en forskel i vores liv på denne måde skaber det mulighed for at gøre en forskel på et større plan. 
Så kan jeg bruge min gode fornemmelse af mig til at fokusere mindre på hvor meget overskud jeg har til at have det rigtig godt og mere på hvor meget af mit overskud jeg kan bruge til at hjælpe andre til at få det rigtig godt.
Det er typisk det vi tænker på når vi tænker på at gøre en forskel. At vi gør noget godt for andre, at vi er med til at ændre den verden vi lever i, i overensstemmelse med hvad vi tror på.
At gøre en forskel på denne måde, at løfte sin indsats til også at gælde den verden vi lever i, skaber for rigtig mange en stærk oplevelse af livsmening.

Det dejlige er at vi er så forskellige. At nogle har brug for lidt og andre har brug for meget. Brug for meget eller lidt før de føler at de har det godt med dem selv. Det skaber forskelle og de forskelle har værdi. Forskelle skaber holdninger og nysgerrighed, de skaber både stivsind og smidighed. Forskelle skaber bevidsthed om hvem og hvad vi er. Nogen gange skaber de samarbejde og fællesskaber andre gange skaber de konflikter, frygt og ensomhed.

Både på den ene og den anden måde, i det personlige og i det større, er det at gøre en forskel noget vi kan tage til os. Det er noget vi kan give bevidsthed og undersøge nærmere.
Når jeg står op om morgenen, hvad er det så jeg gør og hvem er det jeg forsøger at ligne for at blive mig? Hvad er det jeg gør når jeg tager hjemmefra? Hvordan møder jeg verden omkring mig? 

Og med hvilken fornemmelse af mig selv lægger jeg mig til at sove? Tilfreds, mæt og træt?

Og måske endda taknemmelig?

Personligt lederskab

Personligt lederskab
Mange af os savner et mere solidt ståsted i os selv. Vi savner et sundt og forankret indre værdisystem at lede os selv efter.
Det er naturligvis mere eller mindre udtalt hos os hver især, og afhænger af den situation vi befinder os i og hvem vi er sammen med.
For de fleste af os bliver det mest tydeligt sammen med vores nærmeste, vores forældre, vores søskende og i særdeleshed med vores partner.
Men fraværet af et solidt ståsted og indre forankring udspiller sig også i mødet med venner og kolleger.
Fraværet af et indre forankret værdisystem, som vi tør følge og styre efter har forskellige udtryk.
Nogle bliver følelsesmæssigt involveret og identificeret med detaljer i et møde eller en situation i en sådan grad at de undgår at involvere sig eller bliver uhensigtsmæssigt udmattede af selv den mindste involvering.
Mange af os kender også til at vi for at undgå den uhensigtsmæssige involvering holder os tilbage, at vi trækker os og lader være med at engagere os.
Hvad enten du involverer dig for meget eller for lidt så tror jeg at du og de fleste af os kender til det at blive uhensigtsmæssig involveret i en situation eller et andet menneske, og at vi efterfølgende tænker over hvad det var der skete og hvad vi blev forført eller forledt af.
Forført og forledt, altså at der var noget der tog over, som tog føringen eller lederskabet fra os.
Dette noget eller nogen er der virkelig god grund til at få set nærmere på. Det er her kimen til en stor del af vores frustration og udmattelse ligger gemt. Og i samme kim at vores livskraft, -mod og –glæde lever og længes efter at folde sig ud.
Denne forledelse, altså at det som du ønsker dig af dit liv lige nu ikke forfølges, men bliver sat til side, kender vi fra grupper hvor der er et klart punkt på dagsordenen, men hvor to tredjedele af mødet kommer til at handle om noget helt andet. Deltagerne kan være nok så enige om at det ikke var det mødet skulle bruges til, men det sker alligevel igen og igen.
Men forledelsen eller forførelsen sker også inde i os selv når vi beslutter os for at udrette noget i morgen, eller i eftermiddag, og så opdager at vi alligevel ikke fik gjort det vi havde planlagt.
At føre og lede sig selv er meget konkret, her og nu! Jo mere konkret og bevidst vi leder os selv, i overensstemmelse med det vi tror på og det vil gerne vil skabe i vores liv, jo mere lever vi det liv vi længes efter, og jo bedre har vi det med os selv.
Vi vil have det godt med os selv, også når livet går os i mod og forvolder os smerte.

Atmosfære bevidsthed

Atmosfære


Hvordan har du det? Hvordan har I det? Hvis du skulle sætte ord på hvordan atmosfæren opleves lige nu, hvilke ord ville du så bruge?

På en opgave med en personalegruppe talte vi om hvordan et ømtåleligt tema kunne bringes op på det næste personalemøde.

Der var en god stemning på vores møde, men de fleste i gruppen var temmeligt frustrerede over stemningen på arbejdspladsen. 
Der er til tider meget presset på denne arbejdsplads og ind i mellem er der modsat meget stille. Det er nogle ret kraftige yderpoler de skal justere efter.

Vi talte om hvordan 'atmosfære' kunne være et fast punkt på dagsordenen til P-møderne, og give hver enkelt medarbejder tid og plads til at beskrive hvordan de oplever det.
Gennem de enkeltes beskrivelser vil hele gruppen få et større og samlet øjebliksindblik i arbejdstrivslen.

Det kræver mod og ærlighed at udtrykke sin oplevelse over for gruppen og det kræver accept og respekt at møde hinanden åbent. 
Det kræver også en høj grad af selvansvarlighed at udtrykke sig på en måde så det ikke bare bliver en måde at få læsset sine frustrationer af, men så de enkelte udtryk bidrager til en fælles og nuanceret forståelse for 'atmosfæren' her og nu.

Hvor mange steder har mon 'atmosfære' på dagsordenen og hvad betyder det for arbejdstrivsel og arbejdsglæde?

Jeg forestiller mig at punktet 'atmosfære' ikke skal debateres eller diskuteres, men at den enkelte medarbejder blot får mulighed for at udtrykke sin egen oplevelse og ved at lytte til sine kolleger får øget indsigt i og forståelse for hvordan den enkelte og helheden indgår i et dynamisk samspil.
Punktet kan stå alene og skabe bevidste og ubevidste måder at forstå og håndtere atmosfæren på. 

Jeg tror det vil skabe bedre relationer, mere nuanceret dialog og øget bevidsthed om de bølger af forandringer der på godt og ondt uundgåeligt skyller ind over en arbejdsplads.

Vær den bedste udgave af dig selv!

Vær den bedste udgave af dig selv!

Hvis du er som mennesker er flest så har du sårede, bange, eller vrede sider af dig som begrænser dig i dit parforhold.

Disse sider af dig selv er en del af dig og skal ikke fordømmes eller afvises, men du behøver ikke lade dig styre af dem.
Det er en rigtig god ide at styrke din bevidsthed om hvilket menneske du helst vil være, så du kan være den bedste udgave af dig selv sammen med din partner.

Du vil på den måde blive bedre til at vælge i situationer hvor du tidligere reagerer ubevidst og ikke bare sårer din partner, men også svigter dig selv og det du tror på.

En del af at leve din bedste udgave af dig selv er også at henvende dig til den bedste side i din partner.

Lad jeres forhold være en mulighed for gensidig vækst og udvikling og en fordybelse af kontakten i mellem jer.

Der findes forskellige måder at værdi afklare på, og det er en god ide at lave øvelserne med din partner til fælles refleksion og udvikling.