"Your heart and my heart are very, very old friends". Sådan skrev Hafiz, en persisk poet og mystiker der levede i 1400 tallet.
Billedet lå på Google + og jeg tænker at jeg godt må dele det her:
Da jeg læste det var det ligesom noget åbnede sig inde i mig. Som om noget lettede og blev sat frit. Det handler om skyld og skam. Knugende, nagende fornemmelser af at være forkert. Ikke at kunne være den jeg allerhelst gerne vil være, og ikke være den som jeg tror andre gerne vil have jeg skal være.
Hvis dit og mit hjerte er meget, meget gamle venner? Jamen så er vi her med den kærlige mission at gro og udvikle os. Så er du ikke min fjende og kritiker og jeg er ikke din. Så er jeg din hjælper og støtte som du er min.
Så er vi her alene for at forstå og øge bevidstheden om selve skabelsens mysterie.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar