Et inspirerende møde i min supervisionsgruppe satte gang i flere tanker om forandring.
Hvad er det i os der gør det muligt at søge hjælp der har effekt? Ikke bare terapeutisk men i det hele taget. Hvad gør det muligt for os at forandre os. Nogle møder op hos en terapeut, får samtaler over en periode, men oplever ikke at det har den ønskede effekt. Andre oplever stor effekt.
Jeg kan godt lide at tænke at selvudvikling ikke er luksus, men nødvendighed. Og jeg har selv i det meste af mit voksne liv haft stor glæde af selvrefleksion og opdagelsesrejser i sindets natur.
Jeg kender mange for hvem det ikke giver mening at tage på udviklingskurser eller gå i terapi og kropsbehandling. Og mange af dem lever et godt liv. Med en høj grad af tilfredshed.
Jeg kender det fra erhvervslivet hvor medarbejdere og ledere tager på kurser og har en god oplevelse, men det skaber ikke varige spor i organisationen. Og så er der de oplevelser hvor gruppen melder tilbage at det har haft stor effekt på deres samarbejde og arbejdsglæde.
Et af de gode steder at starte sin refleksion er om jeg er på vej væk fra noget jeg er utilfreds med, eller på vej hen imod noget jeg drømmer om, eller længes efter.
Denne ‘væk fra’ eller ‘hen mod’ indstilling i vores personlighed skaber et naturligt indre pres. Naturligt fordi jeg ikke tror vi kan være foruden det. Og pres fordi det er vidunderligt i kortere eller længere øjeblikke at være det foruden.
Vi bombarderes med tilbud om et bedre liv. Det kan være noget til vores ydre liv. Kroppen, hjemmet, haven, bilen, etc. Det kan også være noget til vores indre liv. Psykoterapi, coaching, healing, osv.
Rigtig mange af os oplever ikke at det ændrer noget særligt på den lange bane. Det hjælper lige nu at få en fed ny cykel, et nyt ur, bil, græsslåmaskine, et nyt par sko og en uendelig række andre materielle ting og sager. De kan gøre os glade for en stund. Vi kan længes efter dem meget længe, vi har måske ønsket os det siden vi var børn.
Det kan også lette og støtte at samtale med en coach eller psykoterapeut. Det føles stærkt at være i et udviklingsforløb. Men efter et stykke tid har det ikke rigtigt betydet noget.
Som manden der som dreng grædende af længsel gik rundt i velhaverkvarteret og drømte om et liv i velstand, med egen have, to biler i garagen og en glad familie i samtalekøkkenet. Og samme mand der som voksen, i stor villa med to biler og samtalekøkken, stadig længes efter den nærhed og det sammenhold han som barn forbandt med velhaveriet.
Jeg tænker at vi har brug for at udvikle os som mennesker. At vi nok kan finde måder at blive tilfredse på, men tilfredshed er ikke livsglæde. Livsglæde er noget der bobler i blodet, som det der holder os nysgerrige, naive og eventyrlystne.
Vi lever i et land hvor de allerfleste af os har god grund til at være tilfredse. Og mange af os tænker nok af samme grund at vi også derfor er lykkelige. Men der er forskel på tilfredshed og lykke.
Jeg tror ikke at vi finder lykke i vores liv, hvis vi stiller os tilfredse med tilfredsheden. Jeg tror vi falder i søvn. At vi mister nysgerrigheden, sårbarheden og modet til at prøve noget nyt.
Og jeg tror det er noget af det vi har mistet på vores vej mod at blive voksne. At vi holdt op med at stille spørgsmål, at undre os og gå på opdagelse.
Når psykoterapi, coaching og andre behandlingsformer ikke virker. Når vi ikke oplever at det vi søger og længes efter bliver en større del af vores liv. Så er det sandsynligvis fordi vi har for meget at miste. For meget af alt det vi er tilfredse med. Det er så meget af det liv der identificerer os som privilegerede mennesker. Og den identifikation er vi blevet afhængige af. Vi er blevet bange for at flytte os.
Jeg tror dybest set det handler om nysgerrighed. Og jeg tror nysgerrighed er en tilstand vi må søge meget mere bevidst. At nysgerrighed skaber åbenhed, sårbarhed og uvidenhed på en god måde. Vi er bange for at vores nysgerrighed skal ryste vores fundament. Jeg tænker at det er den samme frygt for at blive rystet som vi som børn elskede. Fordi det var der verden blev levende og eventyrlig. Livet var i spil. Livet var på spil. Der hvor vi gik på opdagelse, undersøgte, afdækkede og levede. Intenst. Hver dag, hvert øjeblik. Beruset, rørt, begejstret.
Det kunne tyde på at vi ikke skal stille os tilfredse. At forandringsprocesser ikke har til mål at skabe tilfredshed. At processerne alene har til mål at skærpe nysgerrighed. At effekten ikke måles på hvor stor tilfredshed jeg har opnået i mit liv, men snarere på hvor nysgerrig jeg fortsat er i stand til at forholde mig til mit liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar