Sweatlodge - frygten for nederlag

Tid til at se den i øjnene. Tid til at se hvor meget angst for nederlag kontrollerer og styrer mig i mit liv. Jeg må ikke tabe. Tabe til andre, tabe til mig selv. Jeg må ikke tabe mig selv.
Angsten for nederlag bærer tabet i sig selv. Hvordan kan jeg tabe noget jeg ikke er? Hvordan kan jeg tabe noget jeg ikke har? Hvem kan jeg tabe til?

Frygten som jeg denne gang delte med flere i cirklen var frygten for ikke at kunne holde til det. Frygten for at tabe til dette ældgamle ritual. Tænk hvor pinligt det ville være at måtte give op. 

Weekendens svedhytte i 'The Magic Garden' ved Söderåsen satte blandt andet spot på vores frygt. Hvad er vi bange for? "Jeg er bange for afvisning" var mit svar. Hver i sær udtrykte vi vores frygt og i en gruppe på 17 fik frygten udtryk i mange af sine utallige ansigter.

Sveden styrtløb kærtegnende ned af min krop. I moder jords mørke og meget varme livmoder smeltede min krop. Spændinger forlod mig. Frygt for at der ikke var ilt nok, frygt for at varmen ville få mit hjerte til at hamre ud af min krop, frygt for at sveden ville dehydrere mig og frygten for at jeg ville falde besvimet om i mørket slap mig også.

Den ene rødglødende varme sten efter den anden blev bragt ind i den lille trange hytte. Der blev hældt vand over. Varmen og fugten i mørket var på en gang skræmmende og livgivende.

Jeg lod det ske! Jeg tabte mig selv. Hvor vidunderligt! Glæde! Begejstring! Latter! Og jeg blev født igen! Tak!

Rob, Ove og Anita fra ‘Shamanic Sweatlodge’ skabte et vidunderligt, kærligt og kraftfuldt felt for os deltagere. Hvor er det stort at møde mennesker der er så dedikerede til at dele og formidle deres hjerteblod. Hjertet for moder natur, vores forfædre, hjerte for livet selv. Deres taknemmelighed for at være i live, for at være her. Deres ydmyghed og hengivenhed overfor ånder, jord, vand, himmel, sol, sten, træer, dyr og livet smitter. Den magi og det under at vi er her og at vi står her på skuldrene af vores forfædre der gennem deres liv har gjort dette liv muligt.

Taknemmelighed!

Og så…. i går, dagen efter, trækker jeg et tarot kort. NEDERLAG! Jeg overraskes først og så læser jeg langsomt og mærker et nyt lag af frygt.
Intentionen, et kraftfuldt og vigtigt element i ceremonien, jeg bragte med ind i Svedehytten folder sig ud i et nyt og dybere lag. Jeg røres og jeg skræmmes!

Men jeg mærker også frihed og glæde, et liv der sitrer, flyder og banker. Et liv der viser vej. Et liv der ikke stopper, der aldrig stopper.

One is never afraid of the unknown;
one is afraid of the known coming to an end.
- Krishnamurti-

……

Human Contact

Forandring for livsglæde

Et inspirerende møde i min supervisionsgruppe satte gang i flere tanker om forandring. 

Hvad er det i os der gør det muligt at søge hjælp der har effekt? Ikke bare terapeutisk men i det hele taget. Hvad gør det muligt for os at forandre os. Nogle møder op hos en terapeut, får samtaler over en periode, men oplever ikke at det har den ønskede effekt. Andre oplever stor effekt.

Jeg kan godt lide at tænke at selvudvikling ikke er luksus, men nødvendighed. Og jeg har selv i det meste af mit voksne liv haft stor glæde af selvrefleksion og opdagelsesrejser i sindets natur.

Jeg kender mange for hvem det ikke giver mening at tage på udviklingskurser eller gå i terapi og kropsbehandling. Og mange af dem lever et godt liv. Med en høj grad af tilfredshed.

Jeg kender det fra erhvervslivet hvor medarbejdere og ledere tager på kurser og har en god oplevelse, men det skaber ikke varige spor i organisationen. Og så er der de oplevelser hvor gruppen melder tilbage at det har haft stor effekt på deres samarbejde og arbejdsglæde.

Et af de gode steder at starte sin refleksion er om jeg er på vej væk fra noget jeg er utilfreds med, eller på vej hen imod noget jeg drømmer om, eller længes efter.
Denne ‘væk fra’ eller ‘hen mod’ indstilling i vores personlighed skaber et naturligt indre pres. Naturligt fordi jeg ikke tror vi kan være foruden det. Og pres fordi det er vidunderligt i kortere eller længere øjeblikke at være det foruden.

Vi bombarderes med tilbud om et bedre liv. Det kan være noget til vores ydre liv. Kroppen, hjemmet, haven, bilen, etc. Det kan også være noget til vores indre liv. Psykoterapi, coaching, healing, osv.

Rigtig mange af os oplever ikke at det ændrer noget særligt på den lange bane. Det hjælper lige nu at få en fed ny cykel, et nyt ur, bil, græsslåmaskine, et nyt par sko og en uendelig række andre materielle ting og sager. De kan gøre os glade for en stund. Vi kan længes efter dem meget længe, vi har måske ønsket os det siden vi var børn.
Det kan også lette og støtte at samtale med en coach eller psykoterapeut. Det føles stærkt at være i et udviklingsforløb. Men efter et stykke tid har det ikke rigtigt betydet noget.

Som manden der som dreng grædende af længsel gik rundt i velhaverkvarteret og drømte om et liv i velstand, med egen have, to biler i garagen og en glad familie i samtalekøkkenet. Og samme mand der som voksen, i stor villa med to biler og samtalekøkken, stadig længes efter den nærhed og det sammenhold han som barn forbandt med velhaveriet.

Jeg tænker at vi har brug for at udvikle os som mennesker. At vi nok kan finde måder at blive tilfredse på, men tilfredshed er ikke livsglæde. Livsglæde er noget der bobler i blodet, som det der holder os nysgerrige, naive og eventyrlystne.
Vi lever i et land hvor de allerfleste af os har god grund til at være tilfredse. Og mange af os tænker nok af samme grund at vi også derfor er lykkelige. Men der er forskel på tilfredshed og lykke.

Jeg tror ikke at vi finder lykke i vores liv, hvis vi stiller os tilfredse med tilfredsheden. Jeg tror vi falder i søvn. At vi mister nysgerrigheden, sårbarheden og modet til at prøve noget nyt.
Og jeg tror det er noget af det vi har mistet på vores vej mod at blive voksne. At vi holdt op med at stille spørgsmål, at undre os og gå på opdagelse.

Når psykoterapi, coaching og andre behandlingsformer ikke virker. Når vi ikke oplever at det vi søger og længes efter bliver en større del af vores liv. Så er det sandsynligvis fordi vi har for meget at miste. For meget af alt det vi er tilfredse med. Det er så meget af det liv der identificerer os som privilegerede mennesker. Og den identifikation er vi blevet afhængige af. Vi er blevet bange for at flytte os.

Jeg tror dybest set det handler om nysgerrighed. Og jeg tror nysgerrighed er en tilstand vi må søge meget mere bevidst. At nysgerrighed skaber åbenhed, sårbarhed og uvidenhed på en god måde. Vi er bange for at vores nysgerrighed skal ryste vores fundament. Jeg tænker at det er den samme frygt for at blive rystet som vi som børn elskede. Fordi det var der verden blev levende og eventyrlig. Livet var i spil. Livet var på spil. Der hvor vi gik på opdagelse, undersøgte, afdækkede og levede. Intenst. Hver dag, hvert øjeblik. Beruset, rørt, begejstret.

Det kunne tyde på at vi ikke skal stille os tilfredse. At forandringsprocesser ikke har til mål at skabe tilfredshed. At processerne alene har til mål at skærpe nysgerrighed. At effekten ikke måles på hvor stor tilfredshed jeg har opnået i mit liv, men snarere på hvor nysgerrig jeg fortsat er i stand til at forholde mig til mit liv.

Human Contact

Det hårde arbejde

Solen skinner på en glad torsdag formiddag.

Jeg har været ude og male et par stole som skal ind og stå på klinikken. Tid til forandringer. Jeg sidder og læser om glæde og mærker livsglæde i mit bryst. Jeg får lyst til at læse mere på denne måde. At undersøge temaer som glæde, sårbarhed, styrke, vilje, nærvær er en dejlig vej til at aktivere følelsen i krop og bevidsthed. Har du prøvet det?
Jeg har dejlig musik på anlægget, Beth Gibbons, stille skaber det en lydkulisse for mit arbejde.

Arbejde?
Jo altså! Jeg skal have gang i et personligt udviklingsforløb for en lille gruppe i efteråret. Vi skal mødes over 10 gange og 4 søndage. Vi skal gå på opdagelse i relationer, kærlighed og glæde. Livsglæde. Vi skal undersøge hvad der fremmer, hvad der begrænser og vi skal lære af hinanden.
Så jeg er på arbejde. Jeg formulerer. Jeg skriver. Jeg sletter. Jeg retter. Det er en kreativ proces. Også en sårbar proces.

Lige nu er arbejdet at få det formuleret. I næste omgang er det at få det distribueret så de ti mennesker der er plads til i gruppen også kan finde vej til forløbet. Opdage at det er her. Jeg har lavet flere forløb af denne type gennem årene og det er så givende og inspirerende.

Sårbart?
Meget! Hvad siger læseren til det jeg skriver. Vil jeg lykkes med at få deltagere på kurset. Det er som om der er noget i min krop der lukker sig sammen i frygt for at du og andre skal synes jeg er for meget. At jeg har for store tanker om mig selv. Og så bliver det skamfuldt at jeg ikke tør stå ved mig selv. Og så er jeg tilbage ved glæde!

Glæde
Glæden over at være her. Glæden over at mærke kreativiteten flyde. Glæden over at være lettere ekstatisk, boblende, fjollet. Måske også glæden over at turde risikere.
Når jeg lige læser om glæde står der også at glæde vender livet på hovedet.Vi kan ikke være alvorlige og glade samtidigt. Og vi lever et meget alvorligt liv!!!

Overspring?
Jo helt sikkert. Tid til en kop kaffe. Tjekke Facebook. Der er andre opgaver der skal ses til. Så bliver jeg en smule stresset. Det er så meget op til mig selv.

Glad hilsen
Nå men det varer altså ikke så længe før jeg sender en invitation ud til et gruppeforløb :-) Nu fik du bare lov til at kigge indenfor i processen.