I nærværets lys

I nærværets lys
Sidder du godt? Trækker du vejret? Slapper du af i kroppen?
Spørgsmål der løbende dukker op i tanke eller ord når vi sidder sammen med et andet menneske. Spørgsmål til den anden og spørgsmål til os selv. 
Værdien af at sidde godt, trække vejret og slappe af er afgørende for nærværet, dialogen og det nærende samvær.

At miste nærvær, at tankerne strejfer og kroppen spænder lidt op samtidig med at vejrtrækningen bliver mere overfladisk er noget vi alle kender til. Det er noget de fleste af os også opdager og tager os selv i. Så tager vi en dyb indånding, retter nakken eller ryggen, og vender tilbage til samtalen igen.

For tiden er jeg optaget af den kant der forbinder nærvær og fravær. Jeg har i mine møder med mennesker mulighed for at iagttage og reflektere over hvad der sker på kanten. 
I nærværet er der fuld opmærksomhed. Der er engagement, nysgerrighed og interesse. Der er øjne der ser, ører der lytter, tanker og følelser vedrører dialogen der udfolder sig. Der er en særlig intelligens der aktiveres og kreativt bidrager til udvikling og fordybelse i mødet.
I fraværet kan det være optagethed af andre projekter som aftensmad, næste opgave eller sidste møde. Det er andre relationer, vigtige som uvigtige. Det er tanker der tilsyneladende har helt sit eget liv, uden mål og med.
I fraværet opstår der spring i samtalen, hvor kom det fra, hvorfor taler han pludselig om noget helt andet. I fraværet kobles min lytter af fordi jeg springer væk fra vores møde og introducerer et andet.
Der er ikke noget galt i det - det er ikke forkert, dumt eller groft. Det sker hele tiden. Nogen gange opdager vi det, andre gange ikke.

Hvad skete der lige der?
Jeg sidder opslugt og lytter til min partners fortælling det ene øjeblik for at så i det næste at opdage at jeg er ved at skrive huskeseddel, eller planlægge ferie. Blev min partners fortælling for kedelig? Kom det lidt for tæt på? Følte jeg mig overset og ikke god nok? Synes jeg der blev sagt noget jeg ikke brød mig om eller som jeg var uenig i?
Og hvad enten det var det ene eller det andet, hvorfor afbryder jeg så ikke og inddrager min partner i min oplevelse? Og genskaber nærværet!

Hvordan skaber du det liv du gerne vil leve?
At vi har resourcer og potentiale til at leve mere af os selv end vi allerede gør, det ved de fleste af os vist godt. Og at vi også frygter at gøre brug af den viden med de omkostninger den har, er vi vist også mere eller mindre klar over. Jeg tænker at mange af vores handlinger ville miste deres mening hvis vi for alvor lever for det vi elsker. Det er dejligt at slappe af foran fjernsynet, se en fodboldkamp eller følge en serie. Men hver aften og hele aftenen? Det er dejligt at bo lækkert og rent, men at lade det tage så meget af vores tid og opmærksomhed. Det fint at give sin krop opmærksomhed og holde sig smuk og lækker, men for mange af os er det blevet til en slags besættelse.
At leve livet som det eventyr det også er kræver mere mod og nysgerrighed end jeg og mange jeg kender tør stille op til. Det kræver bevidsthed om vaner og rutiner, forståelse for vores gentagelser der har rod i tryghed og frygt for forandring. Og så kræver det handlekraft, vilje og visdom at følge den vej der nærer sjæl, lys og mening.

Fravær af liv
Når jeg sætter mig med Facebook, en pose slik og en kop kaffe, når minutter bliver til timer, når jeg har været rundt i verdener og virkeligheder og jeg ser at aftenen er gået og jeg igen ikke fik lavet mit momsregnskab, ringet til en ven, gået en tur i skoven, inviteret i biografen, til dans eller en snak. Har jeg så levet liv eller eller slået tiden (livet) ihjel?

Det er nok ikke den ene eller anden handling der skaber nærvær eller fravær. Det er måden vi er til stede i handlingen der afgør det. Det er den indstiling vi møder os selv med i handlingen. 
Hvis jeg følger med i en serie i fjernsynet, så kan jeg gøre det med så høj grad af engagement og interesse at jeg oplever jeg lever imens. Det gælder også foldboldkampen, facebook eller alle de andre aktiviteter jeg har gang i. Også gåturen, samtalen med min ven, danseaftenen eller middagen.
Eller jeg kan sidde og småsove foran fjernsynet til en serie der egentlig ikke gør noget for mig, en fodboldkamp jeg synes er kedelig eller surfe på nettet for at få tiden til at gå. Jeg kan samtale med en ven hvor jeg ikke lytter og engagerer mig.

Det er et valg!
At være nærværende eller fraværende kan være noget vi ikke tillægger værdi og opmærksomhed. Men det kan også være noget vi gør til en målestok for i hvor høj grad vi tager vores liv alvorligt (eller sjovt). Det kan være en måde hvorpå vi ser hvor meget vores vaner styrer os, og på den måde vores frygt. Eller en måde hvorpå vi oplever vores kraft, nysgerrighed og mod til at bryde med vanerne.
Hvad enten vi gør det ubevidst eller bevidst, så er nærvær eller fravær et valg! At vælge nærvær er ikke noget vi bare gør, ligesom vi heller ikke bare vælger fravær. Men vi kan i den grad være opmærksomme på begge dele. Ved at blive opmærksomme på vores fravær bliver vi nærværende. Til at startet med kræver det ekstra energi og måske lidt anstrengelse. Men nærvær må meget gerne ende med at være en meget afslappet tilstand, hvor liv, kraft og glæde kan flyde frit.

Vi kan altid træne nærvær!