"I AM ME"

Sammen med en ven fik jeg taget en hel masse billeder til en ny hjemmeside. Det var temmeligt anstrengende og rørte også ved noget i os begge der handler om ikke at må være indbildsk. Ikke at få alt for meget opmærksomhed og tænke for store tanker om sig selv.

Når jeg rammes af den slags mindreværd (eller mereværd) så er det godt at have nogle kloge ord at vende sig mod. Virginia Satir, en super dygtig familieterapeut har skrevet dem her:

Virginia Satir:

“I am Me.

In all the world, there is no one else exactly like me.

Everything that comes out of me is authentically mine, because I alone chose it -- 

I own everything about me: my body, my feelings, my mouth, my voice, all my actions, whether they be to others or myself.

I own my fantasies, my dreams, my hopes, my fears. I own my triumphs and successes, all my failures and mistakes.

Because I own all of me, I can become intimately acquainted with me.

By so doing, I can love me and be friendly with all my parts.

I know there are aspects about myself that puzzle me, and other aspects that I do not know -- but as long as I am friendly and loving to myself, I can courageously and hopefully look for solutions to the puzzles and ways to find out more about me.

However I look and sound, whatever I say and do, and whatever I think and feel at a given moment in time is authentically me.

If later some parts of how I looked, sounded, thought, and felt turn out to be unfitting, I can discard that which is unfitting, keep the rest, and invent something new for that which I discarded.

I can see, hear, feel, think, say, and do.

I have the tools to survive, to be close to others, to be productive, and to make sense and order out of the world of people and things outside of me. I own me, and therefore, I can engineer me.

I am me, and I am Okay.”

Ensomhed

Ensomhed? 
Det sker ofte at jeg i mit arbejde møder følelser af dyb sorg hos mennesker der er ramt af ensomhed. For ikke længe siden havde jeg et sådant møde. I mødet med ensomheden opstod en skælven i hele kroppen og tårerne begyndte at trænge sig på. Der blev sat ord på ensomheden, så vi vidste hvad det var vi var 'oppe i mod'. "Det er vist noget eksistentielt. Det er et vilkår vi må leve med. At vi er ensomme".

I den skælven som ensomheden fremkaldte var der en mulighed for at gå på opdagelse i kroppens fortælling om ensomhed. Hvor kommer følelsen egentlig fra?

"Det sidder i brystet, men jeg kan godt holde det ud"
"Nu ændrer det sig og bliver til varme der breder sig"
"Og nu bliver jeg helt varm og fredfyldt"

At sidde lidt med sin følelse, blive opmærksom på hvilke reaktioner den skaber i kroppen og lade reaktionerne få lov til at fylde og måske forandre sig i eget tempo, kan afstedkomme oplevelser af ovenstående karakter.

Det sker ikke så tit, men det sker. Og ensomheden er forandret til velvære og tillid til livet selv.

Ensomhed er en helt igennem ok følelse - ellers ville den jo ikke være her!

Men at være ensom er ikke et eksistentielt grundvilkår, det er en følelse der beskriver noget om hvordan vi forholder os til et eksistentielt grundvilkår, nemlig det at være alene.

At være alene kan være med en oplevelse af ensomhed og isolation. Men at være alene kan så sandelig også være en oplevelse af fred og tillid til livet selv.

At sidde alene på en bænk i skovens gyldne efterårsfarver, nyde stilheden og den klare kølige luft kan skabe ydmyghed og taknemmelighed, men det kan også skabe tristhed og længsel efter en at dele det med.

Gad vide hvor jeg lader oplevelsen slutte?

JALOUSI

JALOUSI


Jalousi kan være en nøgle til et stærkere, ærligere, mere intimt og nærværende forhold. Og særligt hvis begge parter tager ansvar for deres forhold og for at jalousien er et fælles problem. Der måske opleves forskelligt for parterne, men som er smerteligt for begge. 

Og jalousi kan være en nøgle til selv at blive stærkere, mere fri, og mere ærlig. 
Udviklingsmæssigt ligger der en kraft i jalousien som kan sende os på en rejse mod os selv, med mulighed for mere selvværd, frihed og livskraft. 

Jalousi er en af de virkelig barske følelser. Måske den værste. Jeg tror at vi alle sammen kender den. Mere eller mindre. 
Jalousi en svær følelse at bekende sig til. Det er en af de ’forbudte’ følelser, vi bliver svage og magtesløse, og det er der ikke nogen af os der kan lide at mærke, eller for den sags skyld at se på, så vi prøver at skjule vores svaghed. Og når vi forsøger at skjule det bliver vi anspændte, indelukkede og irriterede. Anspændtheden tager til, over timer og måske dage, for endelig at komme ud som en mindre eksplosion af vrede, had, sorg, smerte og frygt. 
Når jeg bliver jaloux kan jeg mærke varmen brede sig i kroppen, mine tanker kører på højtryk, jeg gætter og ’ser billeder’, jeg forestiller mig det værste og jeg gør mig klar til konfrontation og på at jeg måske skal skilles fra den jeg elsker. Jeg føler mig vraget, uelsket, forrådt, trådt på og til grin. 

Jalousi viser os at vi er afhængige af et andet menneskes kærlighed, accept, ros, og anerkendelse. 
Vores liv sammen med vores kæreste er noget af det vigtigste for os. Vi har ledt længe efter den eneste ene og nu er hun/han der, vi bliver forelskede, tjekker hinanden ud, investerer i fællesskabet, går på kompromiser, giver af os selv. Vi bygger vores fremtid op sammen, børn, hjem, hus, familie, venner, interesser. 
Jalousi gør os opmærksomme på at vi kan miste det vi holder allermest af. 

Jalousi kan få mennesker til at slå ihjel, både sig selv og andre. Der er kraft i følelsen, der er magt og der er afmagt. Det er en alvorlig størrelse at være i kontakt med, vi kommer tættere på ’døden’, på at miste noget som vi har kært. Det inkluderer måske mere en blot vores partner, det kan også være venner, familie, børn, hjem osv. Vi kan miste det selvbillede som vores partner er med til at opretholde, det billede som vores partner spejler os i. Den kæreste som vi har investeret vores liv i, som vi håber at stifte familie med, blive gamle og smukke med – er hun/han virkelig ved at forlade mig, til fordel for en anden. Smukkere, smartere, stærkere, flottere, rigere og mere selvsikker end mig !!?? 

I begyndelsen af et forhold vil vi gerne vise os fra vores bedste sider, og jalousi er ikke noget vi stolt viser frem. Jeg ved hvor svært det er at blotte sig og udtrykke de konflikter vi oplever når vi på den ene side gerne vil gøre vores kæreste tryg og på den anden side har brug for at opleve vores frihed. Tryghed og frihed hænger sammen. Når vi oplever tryghed tør vi bevæge os ud i verden, når vi er utrygge forsøger vi sikre os og skabe kontrol. Det gælder både som en indre oplevelse og som en ydre, det gælder både for den enkelte og for parret. 

På overfladen ligner det en kamp om magt, men nedenunder handler det om sårbarhed og oplevelsen af ikke at blive mødt på sine følelser, og herunder handler det om at sætte så stor pris på sig selv at vi ikke længere er afhængige af hvad andre tror om os. 

Men hvordan skal vi lære os selv det ? Det kan vi bl.a. ved at bruge hinanden til at komme dybere ned i forståelseslagene omkring hvad kærlighed, frihed, integritet og ansvar er. Det er forskelligt fra menneske til menneske og alligevel er det oplevelsen af at blive forstået og anerkendt der giver muligheden for intime og nærværende møder mellem mennesker, som igen er grobunden for tryghed og tillid. 
Så der er god grund til at få talt om jalousi når følelsen opdages, hos den anden eller hos en selv. 

Her er nogle stikord og spørgsmål om jalousi: 

- Alle vores følelser er berettigede – også jalousi, det er bl.a. en grund til at overveje din rolle i dit parforhold. 
- Jalousi handler også om hvornår din grænse er nået, hvornår nok er nok. Både for dig og din partner. 
- Jalousi kan opstå som rene fantasier, men fortæller os at vi er utrygge i vores forhold. 
- Jalousi er en tabufølelse i vores verden og hvis vi i lider af mindreværd, gør det kun det hele værre når vi så oven i bliver jaloux. 
- Det er egentlig ikke den anden der er skyld i vores jalousi, det er faktisk vores egen følelse, som vi selv kan tage ansvaret for. 
- Jalousi stiller spørgsmålstegn ved vores kærlighed – hvilken slags kærlighed holder os sammen? 
- Hvem er mest jaloux i dit forhold? Hvad gør du når du er jaloux? 
- Gør det dig glad at din partner er jaloux, smigrer det dig lidt ? 
- Irriterer det dig at han/hun er så afhængig – at han/hun ikke tager sig selv lidt mere alvorligt ? 
- Er de her oplevelser egentlig så forskellige fra mænd til kvinder? 
- Jalousi er måske blot en smertelig oplevelse af at vi er langt væk fra en tilfredsstillende følelse af at være uafhængige og frie med rigelige mængder kærlighed til os selv og andre. 
- Jalousi handler mest om frygten for at miste, mens misundelse handler mere om ikke at være bedre eller ringere end. Om at gøre sig fortjent til. 

Gode råd om jalousi: 

- Giv dig selv og din kæreste lov til at have følelsen, accepter og anerkend den, du behøver ikke sige noget om det. 
- Det er vigtigt at du selv og din kæreste tager ansvar for egne følelser, og ikke giver hinanden skylden for at I bliver jaloux. 
- Spørg om din kæreste har lyst til at tale om det 
- Mind jer selv og hinanden om at det er et fælles problem 
- Brug jalousien til en snak om jeres værdier for et parforhold, hvad i hver i sær forstår som i orden og hvad der er forkert. 
- Fortæl hvilke følelser og tanker du gør dig om det 
- Fortæl også hvis det gør dig bange og ked af det 
- Undersøg om der er noget du kan hjælpe med 
- Fortæl om dine egne oplevelser med jalousi 
- Undersøg hvordan I godt kunne tænke jer at have det med jalousi 
- Undersøg om der ligger nogen positive budskaber i følelsen
- Sæt det i perspektiv i forhold til jeres fremtid sammen 
- Hvad med frihed, tryghed, tillid, respekt, troskab 
- Brug det som en mulighed for at komme tættere på hinanden ! 
- Vreden, frygten og smerten hører med til opdagelsen, prøv at lade være med at undgå det, men vær nysgerrige uden at fordømme. 
- Lige meget hvordan vi garderer os – så vil rigtig mange af os blive sårede og jaloux igen og igen
- Det hører med til at lære os selv at kende 
- Når jalousien overvælder din kæreste så lad ham/hende vide at du ser det, og lad ham/hende tage slåskampen med sin drage, vær med til at pleje hans/hendes sår, det handler om adgangen til kraft og styrke, dyder som du vil nyde godt af når din kæreste får bearbejdet det. 
- Turen skal måske tages mange gange, men det kan være den er det værd.

I nærværets lys

I nærværets lys
Sidder du godt? Trækker du vejret? Slapper du af i kroppen?
Spørgsmål der løbende dukker op i tanke eller ord når vi sidder sammen med et andet menneske. Spørgsmål til den anden og spørgsmål til os selv. 
Værdien af at sidde godt, trække vejret og slappe af er afgørende for nærværet, dialogen og det nærende samvær.

At miste nærvær, at tankerne strejfer og kroppen spænder lidt op samtidig med at vejrtrækningen bliver mere overfladisk er noget vi alle kender til. Det er noget de fleste af os også opdager og tager os selv i. Så tager vi en dyb indånding, retter nakken eller ryggen, og vender tilbage til samtalen igen.

For tiden er jeg optaget af den kant der forbinder nærvær og fravær. Jeg har i mine møder med mennesker mulighed for at iagttage og reflektere over hvad der sker på kanten. 
I nærværet er der fuld opmærksomhed. Der er engagement, nysgerrighed og interesse. Der er øjne der ser, ører der lytter, tanker og følelser vedrører dialogen der udfolder sig. Der er en særlig intelligens der aktiveres og kreativt bidrager til udvikling og fordybelse i mødet.
I fraværet kan det være optagethed af andre projekter som aftensmad, næste opgave eller sidste møde. Det er andre relationer, vigtige som uvigtige. Det er tanker der tilsyneladende har helt sit eget liv, uden mål og med.
I fraværet opstår der spring i samtalen, hvor kom det fra, hvorfor taler han pludselig om noget helt andet. I fraværet kobles min lytter af fordi jeg springer væk fra vores møde og introducerer et andet.
Der er ikke noget galt i det - det er ikke forkert, dumt eller groft. Det sker hele tiden. Nogen gange opdager vi det, andre gange ikke.

Hvad skete der lige der?
Jeg sidder opslugt og lytter til min partners fortælling det ene øjeblik for at så i det næste at opdage at jeg er ved at skrive huskeseddel, eller planlægge ferie. Blev min partners fortælling for kedelig? Kom det lidt for tæt på? Følte jeg mig overset og ikke god nok? Synes jeg der blev sagt noget jeg ikke brød mig om eller som jeg var uenig i?
Og hvad enten det var det ene eller det andet, hvorfor afbryder jeg så ikke og inddrager min partner i min oplevelse? Og genskaber nærværet!

Hvordan skaber du det liv du gerne vil leve?
At vi har resourcer og potentiale til at leve mere af os selv end vi allerede gør, det ved de fleste af os vist godt. Og at vi også frygter at gøre brug af den viden med de omkostninger den har, er vi vist også mere eller mindre klar over. Jeg tænker at mange af vores handlinger ville miste deres mening hvis vi for alvor lever for det vi elsker. Det er dejligt at slappe af foran fjernsynet, se en fodboldkamp eller følge en serie. Men hver aften og hele aftenen? Det er dejligt at bo lækkert og rent, men at lade det tage så meget af vores tid og opmærksomhed. Det fint at give sin krop opmærksomhed og holde sig smuk og lækker, men for mange af os er det blevet til en slags besættelse.
At leve livet som det eventyr det også er kræver mere mod og nysgerrighed end jeg og mange jeg kender tør stille op til. Det kræver bevidsthed om vaner og rutiner, forståelse for vores gentagelser der har rod i tryghed og frygt for forandring. Og så kræver det handlekraft, vilje og visdom at følge den vej der nærer sjæl, lys og mening.

Fravær af liv
Når jeg sætter mig med Facebook, en pose slik og en kop kaffe, når minutter bliver til timer, når jeg har været rundt i verdener og virkeligheder og jeg ser at aftenen er gået og jeg igen ikke fik lavet mit momsregnskab, ringet til en ven, gået en tur i skoven, inviteret i biografen, til dans eller en snak. Har jeg så levet liv eller eller slået tiden (livet) ihjel?

Det er nok ikke den ene eller anden handling der skaber nærvær eller fravær. Det er måden vi er til stede i handlingen der afgør det. Det er den indstiling vi møder os selv med i handlingen. 
Hvis jeg følger med i en serie i fjernsynet, så kan jeg gøre det med så høj grad af engagement og interesse at jeg oplever jeg lever imens. Det gælder også foldboldkampen, facebook eller alle de andre aktiviteter jeg har gang i. Også gåturen, samtalen med min ven, danseaftenen eller middagen.
Eller jeg kan sidde og småsove foran fjernsynet til en serie der egentlig ikke gør noget for mig, en fodboldkamp jeg synes er kedelig eller surfe på nettet for at få tiden til at gå. Jeg kan samtale med en ven hvor jeg ikke lytter og engagerer mig.

Det er et valg!
At være nærværende eller fraværende kan være noget vi ikke tillægger værdi og opmærksomhed. Men det kan også være noget vi gør til en målestok for i hvor høj grad vi tager vores liv alvorligt (eller sjovt). Det kan være en måde hvorpå vi ser hvor meget vores vaner styrer os, og på den måde vores frygt. Eller en måde hvorpå vi oplever vores kraft, nysgerrighed og mod til at bryde med vanerne.
Hvad enten vi gør det ubevidst eller bevidst, så er nærvær eller fravær et valg! At vælge nærvær er ikke noget vi bare gør, ligesom vi heller ikke bare vælger fravær. Men vi kan i den grad være opmærksomme på begge dele. Ved at blive opmærksomme på vores fravær bliver vi nærværende. Til at startet med kræver det ekstra energi og måske lidt anstrengelse. Men nærvær må meget gerne ende med at være en meget afslappet tilstand, hvor liv, kraft og glæde kan flyde frit.

Vi kan altid træne nærvær!