Godt brølt løve

Sammen med en fælles rejsende på en spirituel udviklingsvej har vi i denne weekend været på opdagelse i en tema vi her kan kalde livsglæde.

Det er søndag eftermiddag, vi er trætte, afspændte og fyldt med nærvær og mening. Vi giver vores opmærksomhed til hvordan det ville være hvis lethed i hjertet var det primære fokus i vores liv. At være let om hjertet er en kvalitet jeg har forholdsvist let adgang til, men det første billede der dukker op er bestemt ikke fyldt med lethed, ikke i første omgang i hvert fald. Jeg kigger lige ind i ansigtet på en vred og oprevet fysik lærer, der hårdt og koldt fortæller mig at hvis jeg havde været hans søn, så havde jeg fået en på kassen. Jeg kan også huske at jeg i min frustration og smerte fik svaret at jeg da så var glad for at jeg ikke var hans søn.

Egentlig havde jeg dummet mig, også temmeligt alvorligt. Vi havde et forsøg hvor vi skulle suge noget op med en gummidims, og som man også kunne puste med. Jeg pjattede, havde det sjovt og var glad. Jeg var let om hjertet. Jeg pustede en af mine venner i hovedet med gummidimsen. Og det kunne jo være gået grueligt galt hvis der havde været et eller andet giftigt i den.
Så jeg havde fortjent irettesættelsen!

Men det den lille historie også handler om er hvordan den slags irettesættelser, som der har været mange af, har skabt en begrænset adgang til mit lette hjerte. Jeg er blevet bange for at jeg kan skade nogen, såre nogen og gøre nogen meget vred. Jeg er blevet bange for at begå fejl.

Jeg er blevet til en løve i bur, til en stækket rovfugl, en krokodille i en 1-værelses lejlighed på 4.sal, langt væk fra sumpen og mit naturlige element.

Mens jeg på kurset dykkede ned i oplevelser af hvordan jeg har fængslet min kreativitet, tilpasset mig over evne og betalt prisen kom jeg i kontakt med et brøl nede fra bunden af min mave. Et brøl fyldt med liv, fyldt med kraft, fyldt med lyst og skabertrang.
På samme tid vil jeg skrive en bog, bygge et gæstehus, lave et nyt køkken, tage ud og rejse, lave et personligt udviklingsforløb, et parkursus og holde en fest.

Der var – og er – så meget lyst til alt muligt at det gør det svært at gå i gang. Og måske er det heller ikke så væsentligt om jeg handler på det eller ej.

Brølet fra dybet lod mig med al tydelighed forstå at jeg er så meget større end det begrænsede og begrænsende selvbillede jeg lader mit liv styre af.
Godt brølt løve!