STRESS
Vi er bange for at vælge og bange for konsekvenserne af vores valg. I stedet for at vælge tilpasser vi os, og så mister vi troen på os selv og styrken til at sætte grænser. Det gør vi bl.a. fordi vi er bange for at blive afvist, for ikke at slå til, for at skuffe og såre. Stress fortæller os at det er tid til at stoppe op, se frygten i øjnene, stille spørgsmål til vores liv, til vores måde at være sammen på og til vores mål i livet. Vi må stoppe op for at genfinde livsmodet og sige ja til os selv.
Dette er en invitation til at være nysgerrig, til at mærke efter og til at tage stress personligt.
Jeg er bange (altså er jeg)
For at stikke næsen for langt frem, for at tage plads og stå frem, for at skille mig ud. Bange for at vælge mig selv. Bange for at blive genkendt og for at være for meget. Bange for at være middelmådig og bange for at være noget særligt. Bange for smerte, lidelse og død. For skilsmisse og ensomhed. Bange for at miste kontrollen, for at blive vred, såret, jaloux og misundelig. Bange for at miste min familie, mit job og mig selv. Bange for fiasko. For afvisning og udstødelse. Bange for at leve.
Jeg længes
Efter en sort Harley Davidson. Sommer på landevejen, luft, vind, mark og skov. Jeg længes efter styrke, kraft og frihed. Efter et svensk træhus, at komme ud af byen, at have plads, fred og ro, at sidde på verandaen med bog og kaffe. Efter bifald og succes, efter økonomisk overskud og åbne muligheder. Efter ferier og eventyr, at slappe af og være sammen. Efter at være i god form, at være frisk om morgenen og have mod på dagens udfordringer. Efter at være tilfreds med mit liv.
Jeg burde
Være et bedre menneske, en bedre mand og en bedre far. Være mere ansvarlig. Have mere indflydelse. Have mere integritet. Være mere organiseret. Have større overblik. Tjene flere penge og spare op. Have flere venner. Være mere maskulin, være stærkere, mere uafhængig, mere modig. Vide mere om alt muligt; politik, EU, verden, kunst, mad, vin og øl. Burde være bedre til kvinder, have rejst mere, dykket mere, kørt i flere og hurtigere biler.
Jeg mærker
Synsforstyrrelser, hjertebanken, følelsesløshed i den ene arm, prikken i hænderne. Hovedpine, måske migræne. Der skal være mørkt og helt stille indtil søvnen og freden indfinder sig. En dag er det måske mere end migræne, måske en besvimelse, måske en blodprop og så vil søvnen og freden blive ultimativ og meget dyb.
Hvorfor mærker jeg ikke hvad jeg har lyst til, så jeg kan sige ja og nej i tide? Og undgå hovedpiner, migræner, og raserianfald.
Jeg kæmper
Med at blive bedre til at være bange, at mærke at jeg er bange, så jeg kan vælge fra, tage mig selv mere alvorligt, sige nej til opgaver og invitationer, og få mere og bedre tid til mig selv. Men jeg har lært at jeg ikke må være bange. At det er skvattet at være bange. At jeg skal tage mig sammen. Når jeg tør være bange, kan følelsen fortælle mig at jeg siger ja fordi jeg ikke vil gøre nogen kede af det, fordi de skal synes om mig, fordi jeg har brug for anerkendelse, accept og venskab. Hvis jeg tør føle mig afvist og ensom, være bange og ked af det, blive vred over for min leder, kollegaer, min elskede og mine børn, så tør jeg måske også risikere et nej til andre og et ja til mig selv.
At bryde sammen
Sige ja til ansvarsløshed, dårlig organisering og ledelse, fortravlede hverdage, masser af ambitioner og tårnhøje krav til os selv og hinanden. Ja til at bryde sammen, til smerten, afsavnet, menings- og magtesløsheden. Hvis vi alle bryder sammen en eller flere gange i vores liv, vil vi få øjnene op for det som virkelig betyder noget. Altså livet i sig selv, det vi ser, mærker, føler og tænker lige nu. Så vågner vi op, bliver mere levende og nærværende og tager os mere af os selv og hinanden. Vi vil tage livet og døden mere alvorligt. Vi vil opdage at vi har et valg og vi vil vælge at leve.
At være nysgerrig
At være mere nysgerrig, fordomsfri, engageret og involveret. At gå på opdagelse, lære nyt, lade sig påvirke, imponere, skræmme, tiltrække. At glemme sig selv, overgive sig, hengive sig og lade sig leve. At overgive sig til smerten og sorgen, til lidelse og modstand. At sige ja til hele livet. Lad os starte med at acceptere det, og nysgerrigt opleve hvad der så sker.
At tage ansvar
Tænk at elske det, der er, hverdagen, livet. Uden betingelser, forventninger, krav og fordomme. At tage det fulde ansvar for sit liv, ikke for hvad livet byder os, men for hvordan vi forholder os til det vi møder. Det som vi føler, tænker og mærker har vi indflydelse på.
Der er så meget kraft og saft, så meget glæde, kærlighed, fred, ro og harmoni, som vi ikke kommer i nærheden af fordi vi lader vaner og rutiner styre vores hverdag.
Med en uge tilbage at leve i ville vi prioritere anderledes, - vi ville elske mere.
At håndtere stress
Det er vaner der skal ændres, tankemønstre og overbevisninger, indstillinger til os selv og vore omgivelser. Erfaringer viser at dens slags holdningsbearbejdelse bedst lykkes med hjælp fra andre. Det er derfor firmaer ansætter konsulenter og individer søger coaching eller psykoterapi.
På den ene side er det enkle opskrifter som 10 gode råd osv., og på den anden side er det tålmodighed, beslutsomhed og ikke mindst kærlighed.
På den måde kan der udarbejdes og anvises handleplaner, der kan følges op og justeres og der gives støtte og opmærksomhed på en proces der ellers risikerer at blive fortrængt af de selv samme grunde der forårsager stress.
At bryde et mønster og etablere et nyt og mere hensigtsmæssigt er ofte en længerevarende proces, det tager tid og koster penge. Men i forhold til hvad stress koster os som samfund og individer, så er det en udgift der tjener sig hjem.
http://www.humancontact.dk
