Et kæresteforhold i udvikling - i kærlighed og smerte
Et kærlighedsforhold er også op ad bakke. Kærlighedsforhold går i stykker, vi afviser og bliver afvist. Vi mister gnisten og gejsten. Vi mister strømmen på batterierne, så der ikke længere er plus og minus, mand og kvinde, ingen seksualitet, nysgerrighed og eventyr.
Forhold dør og nye opstår.
Som psykoterapeut møder jeg forhold i krise og forhold der vil styrke sig til kriserne. Jeg møder også individer hvis forhold ikke er lykkedes, eller som længes efter at være i et forhold.
Jeg møder længsler, smerte, jalousi og afvisning. Jeg møder længsler og drømme, håb og vilje til forandring.
Herunder har jeg samlet nogle citater som jeg sætter stor pris på og som for mig beskriver noget essentielt ved 'kunsten at elske'.
Måske kan citaterne inspirere dig til at læse mere, men de kan måske også give dig et lille pift i retning af mere mod til forandring, proces, konflikt og eventyr.
R.M. Rilke:
”Enhver, der elsker, må prøve at opføre sig, som om det er et vigtigt stykke arbejde: Han må være meget alene, han må gå ind i sig selv og samle sig og holde fast i sig selv; han må arbejde; han må blive noget i sig selv! For tro mig, jo mere man er, des rigere er alt, hvad man oplever”
John Welwood:
”Har du elsket? Har du mistet? Kender du kærlighedens smerte? Har du prøvet at gå i stykker, så du troede, at du aldrig nogen sinde blev hel igen? Godt. Så er dit hjerte bristet, ”bristet åbent” og dermed åbent for at vokse”
Hegel:
Kærlighed er en bevægelse, ikke en tilstand.
Kærlighed er ikke en ting vi kan kontrollere, kærlighed er noget vi åbner os for, en proces vi befinder os i sammen med den anden.
Kærlighed er ”flydende”.
Kærligheden er fri, kærlighed repræsenterer et udtryk fra vores værensgrundlag.
Anne-Lise Løvlie Schibbye:
”Den helt afgørende pointe er at parterne i en relation lever i en proces med nødvendige modsætninger, konflikter og brydninger. Selvafgrænsning- / selvrefleksivitet indebærer således kontinuerligt psykisk ”relationsarbejde”. Inden for denne forståelsesramme er ”det sunde menneske” et individ der ikke er fastlåst, stivnet i sin afgrænsning eller i sine relationer, men som, for nu at sige det med Hegel, er i stand til at ”ophæve sig selv” i et liv der er foranderligt. Det vil sige at kunne både slippe og genvinde sine grænser samt overblikket over sit eget selv og den anden.” (”Relationer – et dialektisk perspektiv” s109).
A.H. Almaas:
There are many different kinds of love. One is an aspect of love which has a melting quality, which we call merging love. It has to do with the loss of boundaries between you and your environment; you experience merging with your environment. Your boundaries melt away, and you have no shields around you. You experience yourself as a delicateness, an exquisiteness that does not feel itself separate from anything else. This experience brings about a sense of contentment, and a deeper letting go, a deeper satisfaction. It feels like you are your own nourishment, and actually that you and the nourishment are the same. This is the kind of love people want when they desire closeness or oneness with someone else. (Diamond Heart Book 2, p 160-161)
