Her til aften gik jeg en dejlig lang tur efter en nærende, personligt fordybende og faglig dag i fællesskab.
Det er så dejligt at gå. Det er som om jeg indhenter mig selv. Som om hoved og tanker har brug for at møde resten af kroppen. Det sker for mig når jeg går. Gerne langt. Og gerne stille og roligt. Her til aften blev det en næsten to timer lang tur hvor mørket blev tættere og tættere omkring mig.
Da hoved, tanker og krop faldt i synk opstod en fysisk glæde og taknemmelighed over de fællesskaber jeg er en del af.
Det begyndte med en glæde over at være ID-Psykoterapeut.
I denne uge blev jeg kontaktet af en grædende og meget ulykkelig kvinde og hun fik en akut tid hvor det alene handlede om at få talt ud om den smertefulde oplevelse hun stod midt i. Dagen efter blev jeg kontaktet af en af hende og hendes mands nære venner, der ønskede for denne ulykkelige kvindes ulykkelige mand at han også fik en at tale med. Om den samme smertefulde oplevelse som han var den anden del af.
- Jeg anbefalede en god kollega!
Få dage efter mødte jeg parret i deres fælles smertefulde oplevelse. Og den ulykkelige mand kunne fortælle mig at alt havde ændret sig for ham efter han havde mødt min ID kollega. Det var ligesom blevet til før og efter mødet med min kollega. Han havde fået ro, forståelse og bevidsthed om hvad det var han var på vej igennem. Også selv om det fortsat vil være svært. Så efterlod mødet med min ID kollega ham med klarhed. Klarhed fordi han vidste hvad han bliver nød til at lære i sit liv.
Jeg blev så glad og tilfreds med at være en del af sådan et fællesskab. Et fællesskab der udtrykker så stor faglighed og skaber så afgørende muligheder for at mennesker kan vokse.
ID fællesskabet har udviklet sig igennem flere år. For mig stærkest repræsenteret igennem vores forening IDPF og de grupper der er opstået herigennem. Fagligt udvalg, etisk udvalg, supervisions-laboratoriet og vores årlige generalforsamlinger.
Da jeg gik der i skoven og overgav mig til en indre dyb ro, forstærkedes min opmærksomhed på hvor afhængig jeg er af nærende fællesskaber. Fællesskaber hvor jeg tør udfordre mine grænser, hvor jeg føler at jeg bliver taget vel imod, hvor jeg føler mig holdt af, hvor jeg oplever mening og hvor jeg genkender mening i de andre. Det giver mulighed for at jeg kan fordybe mig, for at jeg kan vokse og for at jeg kan udvide min bevidsthed. Det er betydningsfuldt!
Selve udgangspunktet for ID har forandret sig fordi Ole Vadum Dahl der uddannede mig i tidernes morgen også flytter sig. I dag er ID stærkt inspireret af det Integrale. Først stod ID for 'Integreret Dynamisk Psykoterapi', så blev det til 'Integrativ Dynamisk Psykoterapi' og nu er det 'Integral Dynamisk Psykoterapi'. Hele den integrale verden kender jeg ikke så godt, selv om jeg har læst lidt Ken Wilber. Men så inviterer vi i IDPF da bare Ole til en faglig dag hvor han vil fortælle os mere om den udvikling hans uddannelse nu er i. Så vi, der er en del af det fællesskab, også kan følge udviklingen i det vi alle er fælles om i udgangspunktet. Det er inspirerende!
Da jeg blev psykoterapeut fyldte ‘Essensarbejdet’ meget på ID uddannelsen og jeg gjorde det til min personlige udviklingsvej ved siden af mine mere professionelt faglige aktiviteter. Det er blevet til mange års essensarbejde, et stærkt fællesskab og en vidunderlig mulighed for at holde mig ‘vågen’ og for fortsat fordybelse.
I dag fik det så også en faglig betydning som jeg ikke lige havde regnet med. ProEssence er så småt sat i søen. Det er et træningsforløb for professionelle behandlere der starter til februar næste år. Men i dag mødtes Velusia og jeg med 8 behandlere, psykologer, psykoterapeuter og coaches for så småt at pejle os ind på uddannelsen.
Det var så rørende, kraftfuldt og meningsgivende at møde professionelle fra mere eller mindre samme ‘felt’. At opleve styrken i sådan et fællesskab kom lidt bag på mig. Men blev til en oplevelse af at noget er lykkedes. Noget jeg ikke vidste skulle være, men er på vej til at blive.
En gang var det fodboldholdet der var mit betydningsfulde fællesskab, ligesom det har været mine klassekammerater og min familie. I flere år var det min teatergruppe og i endnu flere år var det børnecenteret i Asylafdelingen. Nu er det i høj grad centreret om IDPF og Essensarbejde.
For et par weekender siden oplevede jeg for første gang en svedehytte ceremoni. En meget stærk oplevelse som har forsøgt at beskrive i et andet blogindlæg. Rob Larkin som stod for ceremonien beskrev hvordan vi vores kultur har mistet ‘cirklen’. Cirklen hvor vi viser vores taknemmelighed over for hinanden, stammen, livet, naturen, dyrene, guderne, det hellige.
Jeg tænker som eksempel på en klient der fortalte mig hvordan han i sit højt lønnede job udførte hvad han var ansat til. At han blev påskønnet og anerkendt for sit arbejde, men at han oplevede en smerte i at han ikke følte sig påskønnet som menneske. At han savnede at opleve at han som menneske havde en reel værdi for fællesskabet. Det er tankevækkende og bekymrende.
På min gåtur i dag fyldtes jeg af taknemmelighed for hvordan det ene fællesskab efter det andet har formået at ryste mig, forvirre mig og mest af alt nære mig. Og opleve at jeg i dag har fået plads i fællesskaber der på en måde får mig til at føle mig meget lille og ydmyg, og samtidig stærk og urokkelig.
Fællesskaber med mening, værdi og skønhed.
For nogle år siden, til en generalforsamling i IDPF, havde vi Sofie Kragh-Müller til at lave et oplæg om hvordan vi ‘brander’ os som psykoterapeuter. En ting hun sagde har sat sig fast i min hukommelse og jeg hører ofte mig selv gentage det. “Vær gavmild med dig selv”. Det du kan og det du ved som psykoterapeut, gennem din uddannelse, dine møder med klienter, din undervisning, dit fortsatte arbejde med dig selv og dit liv i det hele taget. Det er noget rigtig mange mennesker, eller måske bare et enkelt, kan bruge i sit liv til at vokse af, til at komme videre med, til at udvikle sig ved.
At de mennesker jeg møder i mine fællesskaber er gavmilde med sig selv. Det skaber stærke fællesskaber. Med gode og nærende forbindelser og med plads og mulighed for udvikling og vækst.
Sådanne fællesskaber er jeg en del af! Tak for det!
