Tillid
Når en ny klient starter i et forløb er det vigtigt lige at få talt lidt om tillid. Tillid til mig, tillid til det der foregår og ikke mindst tillid til sig selv.
Tillid til sig selv er i høj grad også tillid til livet, tillid til processen.
Det er tillid til at kunne møde og rumme det der sker. Tillid til at følelser kan rummes. Af klienten og af terapeuten.
Et typisk tema er ‘vrede’. Må den være her. Tør jeg vise den. Hvad vil der ske hvis jeg bliver vred? Vil terapeuten afvise mig? Bede mig om at slappe af? Blive vred over min vrede? Føle sig krænket?
At lade sorgen tage over og lade tårer og gråd slippe fri fra års indespærrethed kræver også tillid og kan være lige så svært som at udtrykke sin vrede.
En anden udfordring er tillidsfuldt at udtrykke sine tanker, positive som negative, uden frygt for at det er uintelligent, naivt, barnligt, klodset, grinagtigt, osv.
Dybest set er udfordringen at have tillid til at være i kontakten og mødet med et andet menneske uden at vide hvad der vil ske. Og tillid til at kunne håndtere de følelser og reaktioner som kontakten udløser.
Tillid til at frit at opleve og udtrykke følelser, tanker og sansninger er en nødvendighed for at vi kan vokse og udvikle os som mennesker. Det lyder godt og fint. Men det er rigtig svært.
Vi har så mange ideer og drømme om hvordan livet skal udfolde sig og de kan meget vel blive til begrænsninger for vores vækst og udvikling.
For hvordan kan vi være åbne og modtagelige for det der opstår i øjeblikket hvis vi allerede har bestemt os for hvor vi gerne vil hen? Når vi har bestemt os for hvordan livet skal være er vi ‘fanget’ og vi vil klage over livet fordi det ikke udfolder sig som vi ønsker det.
Det er en super svær øvelse for et godt terapeutisk forløb. Fordi det er oplagt at vi søger en terapeut med ønske om en forandring. Og oftest med et mål med forandringen. Målet kan stå i vejen for at vi opdager det vi ‘virkelig’ har brug for.
Til sidst bliver vi måske så tillidsfulde at vi ikke stoler på noget som helst andet end det livet præsenterer os for i dette øjeblik. Alt andet er noget vi allerede har oplevet og som såden ikke længere gyldigt, eller noget vi ikke har oplevet endnu og som sådan ikke virkeligt.
Små børn gør det. De kan det bare. Uden anstrengelse. Men jeg tror det tager lang tid for os voksne at genfinde tilliden til livet selv. Evnen til at møde nuet fordomsfrit og nysgerrigt i tillid til at livet vil os det godt!
Obs!! Dette er blot refleksioner over tillid og slet ikke gyldige som ‘sandhed’ :-)
Fra A Glimpse of Today af Sogyal Rinpoche:
“When we are in a negative frame of mind, it is only natural to doubt rather than to believe.
From a Buddhist point of view, doubt is a sign of a lack of complete understanding and a lack of spiritual education, but it is also seen as a catalyst in the maturing of faith. It is when we face doubts and difficulties that we discover whether our faith is a simplistic, pious, and conceptual one, or whether it is strong, enduring, and anchored in a deep understanding in the heart.
If you have faith, sooner or later it may well be put to the test, and wherever the challenge may come from—from within you or from outside—it is simply part of the process of faith and doubt.”
