Jeg er gavmild med min tid - jeg spilder den

Nej, nu må du tage dig sammen! Det er simpelthen ikke godt nok! Du spilder både din og min tid!

Jeg tror jeg har sådan en indre 'overdommer', der sidder oppe i min hjerne i et kontroltårn og overvåger mine tanker og handlinger. I mere paranoide øjeblikke tror jeg det er Gud der holder øje med mig. Men for det meste er jeg bare opmærksom på at jeg holder øje med mig selv. 
Og at den måde jeg holder øje på ikke er særlig venlig og anerkendende. Men snarere dømmende og irettesættende. Ja nogen gange decideret modbydelig.

Jeg sad i lang tid og kiggede ud af vinduet, ud på græsset, træerne og haven. Der var sådan en dejlig forårsstemning i luften. Temperaturen var steget fra minus til plus, sneen ved at forsvinde og rådyret lå bare og døsede.

Og så var 'overdommeren' der. Han tordnede fra tårnet: Du spilder din tid! 
Jeg fik dårlig samvittighed, for det er jo rigtigt. Jeg skal igang! Jeg skal kigge på hjemmeside, jeg skal gøre rent, jeg skal ordne regnskab, jeg skal…….

Så blev der stille lidt, og i stilheden kom spørgsmålet:

Hvad nu hvis? Hvad nu hvis det er helt omvendt! 
At det er generøst at spilde tiden? At jeg kan være gavmild med min tid? Og bare spilde den!

Skulle jeg i virkeligheden bruge mere af min tid på at spilde den. Bare lade tiden gå, uden at gå nogle særlige steder hen.

Er det generøst at spilde sit liv?

Det var så befriende lige at vende det hele lidt på hovedet. (Ikke for 'overdommeren')

Du ved den der dejlige varme indre oplevelse af at have tid nok, at sidde i en dyb afslappet tilstand uden at skulle nogen steder hen. Kigge på haven, rådyret, græsset. Bare spilde tiden.

I skolen blev vi taget i at 'dagdrømme' når vi sad og stirrede ud af vinduet. Og det var ikke ok i min skole.

Jeg har så travlt med at skabe mening, finde mening, undersøge mening at det sgu bliver anstrengende til tider.
Og hvis jeg så skal sidde stille lidt, så skal det helst være til noget god musik, med en god bog, en god ven, min kæreste, altså med nogen eller noget.

Eller også skal jeg sætte mig bevidst og meditere. Jeg må i hvert fald ikke spilde tiden.

Så lige nu sidder jeg bare her og spilder tiden - spilder mit liv!

Forstår du?

Teori og Praksis

Teori er når man ved alt - men intet fungerer
Praksis er når alt fungerer - men ingen ved hvorfor
Hos mig er teori og praksis forenet -
intet fungerer, og jeg aner ikke hvorfor

Gør du en forskel?

Gør du en forskel?

Du står op om morgenen, vasker dig, børster tænder og ordner dig så du bedst muligt kommer til at ligne dig selv. Så spiser du morgenmad og drager ud i verden. 

For at gøre en forskel?

Nogen skal i børnehave eller skole, det er børn der har voksne til at hjælpe sig. Hjælpe dem til at ligne sig selv inden de drager afsted.

Så er der alle dem der er voksne, som måske uddanner sig og går i skole eller som går på arbejde. De forsøger også at ligne sig selv bedst muligt inden de tager afsted for at gøre en forskel.

Gøre en forskel? Hvad er det nu lige det er for en størrelse?

Jeg tager på arbejde for at tjene penge til min husleje, for at få mad på bordet, råd til at rejse lidt, gå ud og spise og for at have penge til at have det lidt sjovt. Sådan er det vel! Er det ikke?
Jeg gør mig umage for at ligne mig selv inden jeg tager afsted for at gøre en forskel for mig selv. Så jeg kan forsørge mig og min familie og har lidt ekstra til noget sjovt.

Det kan jeg være mere eller mindre god til. Jeg kan være god til at få mig til at ligne mig selv, så jeg har en god fornemmelse af mig inden jeg drager af sted om morgenen. Jeg kan gøre mit job på en måde så jeg bliver anerkendt og respekteret og sikre mig en god levestandard og et stort overskud til at have det rigtig godt. 
Det er helt sikkert at gøre en forskel. Hvis ikke jeg gjorde forskellen, så ville jeg ikke ligne mig selv, jeg ville ikke have en god fornemmelse af mig og jeg ville heller ikke blive anerkendt og respekteret, ligesom jeg ville savne overskud og glæde.
Jeg har gjort en forskel når jeg lægger mig til at sove om aftenen med en følelse af tilfredshed. Jeg har gjort en forskel ved at gøre det godt.

Den måde at gøre en forskel på er af helt afgørende betydning for livsglæde og livsmening. Det er noget fundamentalt menneskeligt og noget som rigtig mange mennesker i verden, også her i Danmark, ikke formår eller har adgang til.

Og hvis vi formår at gøre en forskel i vores liv på denne måde skaber det mulighed for at gøre en forskel på et større plan. 
Så kan jeg bruge min gode fornemmelse af mig til at fokusere mindre på hvor meget overskud jeg har til at have det rigtig godt og mere på hvor meget af mit overskud jeg kan bruge til at hjælpe andre til at få det rigtig godt.
Det er typisk det vi tænker på når vi tænker på at gøre en forskel. At vi gør noget godt for andre, at vi er med til at ændre den verden vi lever i, i overensstemmelse med hvad vi tror på.
At gøre en forskel på denne måde, at løfte sin indsats til også at gælde den verden vi lever i, skaber for rigtig mange en stærk oplevelse af livsmening.

Det dejlige er at vi er så forskellige. At nogle har brug for lidt og andre har brug for meget. Brug for meget eller lidt før de føler at de har det godt med dem selv. Det skaber forskelle og de forskelle har værdi. Forskelle skaber holdninger og nysgerrighed, de skaber både stivsind og smidighed. Forskelle skaber bevidsthed om hvem og hvad vi er. Nogen gange skaber de samarbejde og fællesskaber andre gange skaber de konflikter, frygt og ensomhed.

Både på den ene og den anden måde, i det personlige og i det større, er det at gøre en forskel noget vi kan tage til os. Det er noget vi kan give bevidsthed og undersøge nærmere.
Når jeg står op om morgenen, hvad er det så jeg gør og hvem er det jeg forsøger at ligne for at blive mig? Hvad er det jeg gør når jeg tager hjemmefra? Hvordan møder jeg verden omkring mig? 

Og med hvilken fornemmelse af mig selv lægger jeg mig til at sove? Tilfreds, mæt og træt?

Og måske endda taknemmelig?